Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stein blive hjemme, dersoin Egil vilde være med, og det Iovede
han. Han rustede sig da til Færden med tre andre Mænd, og de
havde, ligesom Kongsmændene, Heste og Slæder. Der var faldt
dyb Sne, saa Veiene var ganske tilsneede, og paa Farten til Eid
sneede det slig, at de neppe künde finde Veien. Det gik derfor
sent med Reisen den Dagen; thi straks de kom ud af Veien, sank
Hestene dybt i Sneen. Da det led ud paa Dagen, holdt de Hvile
og fodrede Hestene sine. Det var tæt ved en Skogbakke. Da
sagde Sendemændene til Egil: »Her skilies vore Veie; lige under
Bakken der bor en Bonde, som heder Arnold og er vor Ven; der
vil vi tage ind; men I skal kjore over Bakken, der vil I straks se
en stor Gaard, som tilhorer den rige ArmodSkjegg; der kan I være
trygge paa at faa Herberge. Imorgen tidüg skal vi modes og reise
sammen til Eidskogen, hvor der bor en brav Bonde, som heder
Thor-tin.« Saa skiltes de; Egil og hans Folgesvende drog opover Bakken ;
men de var ikke for komne ud af Syne, for Kongsmændene tog
sine Ski paa og rendte tilbage, alt det de aarkede. De för Dag og
Xat, dreiede om til Oplandene, derfra nordover om Dovre og
stan-sede ikke, for de kom til Trondhjem, hvor de fortalte Kongen om
sin Færd.
Egil og hans Mænd drog om Kvelden over Bakken; her kom
de ud af Veien, og der var forfærdelig dyb Sne, bratte Klever og
meget Smaaskog; Hestene laa hvert Oieblik saa dybt i Sneen, at
de maatte trækkes op, og det var næsten umuligt at arbeide sig
l’rem over Haug og Hammer. Det var en anstrengende Reise
baade for Dyr og Mennesker, men de kom dog frem over Bakken,
og der saa de for sig en stor Gaard, hvor de straks sogte hen. Ude
paa Tunet traf de Armod og hans Svende, som raabte til dem og
spurgte dem om Tidender. Og da Armod fik höre, at det var
Sendemænd fra Kongen, bod han dem ind. Huskarlene tog deres
Heste, og de gik ind i Stuen; Armod bænkede Egil i Hoisædet
paa den lavere Batnk og nedenfor ham hans Folgesvende. De sad
nu og talte sammen om, hvor besværlig Reisen havde været, og
1 Ijemmemændene undrede sig over, at de var komne frem der,
hvor ingen künde kjore, selv naar der ikke var Sne. Da sagde
Armod, at det var vel bedst, de fik sig noget Mad og kom sig til Ro ;
de künde nok trænge det. Og det havde Egil ikke noget imod.
I )er blcv da sat frem et Bord med store Botter af Skyr, og Armod
sagde, at det gjorde ham ondt, at han ikke havde 01 at give dem.
De var trætte og torstige og greb Botterne og drak ordentlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
