- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
106

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skibslolkene overens om at gjoiv < let l.ofte, at de skulde ofre meget
Gods til Frey, dersom de fik god Vind til Svithjod, og til Thor
eller 0<jin, dersom de kom til Island: men kom de slet ikke tra
Norge, saa lik Kongen raade. De Hk aldrig god Vind og maatte
seile ind til Trondhjem, hvor de lagde til i Flagde Havn; der laa
en Masse Langskibe. Om Xatten blev der en hettig Storm, saa at
Ankerne ikke kunde holde. lin Mand ombord paa et af
Langski-bene sagde da: Folkene ombord paa det Kjubmandsskibet der er
i en slem Knibe; de kan ikke klare sig der de ligger, med Stormen
lige paa; lad os ro hen til dem.« Der gik da tredive Maiul ombord
i en Baad og roede hen til dem; han, som sad i Stavnen, sagde:

I er ilde farne, for her er mange Skjäer; men nu skal vi hjaslpe
jer.« Det var en kraftig, veivoksen Kar, som talte. Hvad heder
du?« spurgte Ilallfred. ’Jeg heder AnkertVank.« var Svaret.
Idet-sammc sprang Ankertauget, og han, som sad i Stavnen, kastede
sig straks overbord, dukkede efter Tauget og tik trods Stormen
straks fat i det. Derpaa blev Ankeret heiset op, og de roede Skibet
hen paa en god Plads. Kjobmasndene vidste ikke, hvem det var,
som havde hjulpet dem; men senere lik de vide, at det var Kongen
selv. Derefter roede de ind til Lade; der var Kong Olav, og da
han tik hore, at de nyankomne Majnd var J ledninger fra Island,
lod han dem kalde til sig, forkyndte den nye l.;ere for dem og
bad dem opgive Hedenskabet og tro paa den sande Gud,
Himmelens og (ordens Skaber. »Ikke vil jeg tage din l.aere for intet,
Konge, sagde Hall tred. Hvad förlänger du? spurgte Kongen.

I )u skal aldrig forskyde mig, hvad der saa times mig, svarte
Hallfred. Du ser mig ud til ikke at vaere raed af dig, og jeg tanker,
du vil gjore meget, som ikke jeg liker, sagde Kongen. 1 lallfred
gik da bort. han vilde tale med Kongen en anden Gang; men
Kongen spurgte efter ham og lod ham hente. Tag nu imod Daaben,«
sagde han, saa skal jeg opfylde <lin Begjaering; lnad heder du?«
Han sagde, at han hed Hallfred. Du er en rask og frimodig Mand;
tjen ikke Djevelen mere. »Jeg har en Bon til, Herre, og det er,
at du selv holder mig over Daaben, sagde Hallfred. Du beder
om altfor meget. svarte Kongen. Gjor nu, hvad han beder dig
om. sagde Biskoppen, der ogsaa var tilstede; jo mere du gjor tor
Kristendommen, desto mere vil Gud gjore mod dig.* Og saaholdt
Kongen Hallfred over Daaben og overlod ham dernaest til Thorkel
New sin Bror, og Jostein og lod dem undervise ham i Kristendom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free