Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kede paa Doren. Thorkel vilde ikke lukke op; saa tog Gisle en
Kjevle, ristede Runer paa den og kastede den ind. Thorkel saa
det. tog Kjevlen op og saa paa den; derpaa gik han ud, hilste paa
Gisle og spurgte om Tidender. »Jeg har ingen Tidender,« sagde
Gisle. »Jeg kommer nu til dig for sidste Gang, Frarnde, og lad
mig nu se, du yder mig Hjselp, som der er Mon i; jeg skal lonne
dig med aldrig mere at komme igjen.« Thorkel svarte som for,
bod ham Hest eller Skib, men vilde ikke indlade sig paa nogen
anden Hjaelp. Gisle vilde gjerne have et Skib og bad Broderen hjselpe
sig med at ssette det ud. Det gjorde han og gav ham desuden
seks Vegter Mad og et Hundrede i Vadmel. Da Gisle var kommen
ombord, og Thorkel endnu stod paa Stranden, sagde Gisle: »Du
tykkes vel, du har alt dit paa det Torre nu, er Ven til mange
Hovdinger ’og har ikke Grund til at vajre ried noget; men jeg
er landflygtig og har mange f iender, og dog kan jeg sige dig,
at du vil blive draebt for mig. Nu skilles vi og ikke paa den bedste
Maade; vi vil aldrig mere sees; men det skal du vide, at ikke vilde
jeg have vaaret slig mod dig. < »Jeg bryder mig ikke om dine
Spaadomme,« sagde Thorkel, og dermed skiltes de.
Gisle för ind til Hergilsoen i Breidafjord; der tog han ud af
Skibet Tiljer, Tofter, Aarer og alt, som var lost, hvaelvede det og
lod det drive ind mod Nessene. Folk, som saa det, troede, at
han var druknet.
Han gik op paa Hergilso til et Hus, hvor der boede en Mand,
som hed Ingjald og var hans Sodskendebarn, ogsom var kommen ud
til Island sammen med ham. Han tilbod Gisle al den Hja*lp, han
var istand til at yde. Gisle tog imod det, og saa var det roligt en
Stund.
Ingjalds Hustru hed Thorgerd, og de havde en Son, som hed
Helge; han var gal, gik ude paa Marken og aad Graes med
Kjorene og havde en stor Kampesten bunden om Halsen; han
kaldtes Ingjaldstullingen og var stor og sterk, najsten som et Trold.
Gisle blev hos Ingjald den Vinter og byggede et Skib og lagede
mange andre Ting til ham; alt, hvad han lagede, var let at kjende,
thi han var ualmindelig flink til at arbeide. Folk begyndte nu
at undres over, at alt, hvad Ingjald havde, var saa godt arbeidet;
thi selv var han ikke flink til sligt. Om Sommeren var Gisle altid
i Geirthjovsfjord. Saaledes gik tre Vintre fra den Tid, han havde
Drommene, og Ingjald var ham til stor Hjaelp. Men saa begyndte
Folk at faa Mistanke; de Uenkte, at Gisle var nok ikke druknet, som
Vore Fredres Liv. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
