Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idetsamme horte de Stemmer; det var Eyolv, som var kommen
selv femtende; de var forst komne til Huset, men saa havde de
fulgt Sporene i Duggen. Da Gisle og Kvinderne fik 0ie paa dem,
gik de op i Kleverne, hvor det var bedst at verge sig; Kvinderne
havde hver sin Kjep i Haanden. Eyolv og hans Maend kom nedenfra.
»Nu gjor du nok bedst i ikke laengere at drage dig unna,« sagde
Eyolv, »og ikke lade dig jage som modlose Maend, du, som skal
viere slig kjaek Kar.« »Gaa du bare paa, du,« sagde Gisle, »jeg
skal nok ikke drage mig unna. Du er ogsaa den naermeste til at
gaa mod mig, thi du har mere at hevne end de andre.« »Ikke
sporger jeg dig om Lov til at ordne mine Folk, som jeg selvlyster,«
sagde Eyolv. »Det var ogsaa venteligt,« sagde Gisle, »at du, din
raedde Hund, ikke turde give dig i Kast med mig.« Eyolv sagde
da til Speider-Helge: »En navngjeten Kar vilde du blive, om du
nu gik forst op i Bakken mod Gisle; sent vilde slig Daad glemmes.«
;>Ofte har jeg merket, at du vil have andre foran dig, naar det
gjaelder noget,« sagde Helge, »men siden du egger mig saa sterkt,
saa skal jeg gjore det; men kom lige cfter mig, du, dersom du ikke
er en ren Kryster.« Dermed gik Helge paa, der hvor det var lettest
at komme til; han havde en stor ökse i Haanden. Gisle havde
ogsaa Okse, var gjordet med Sverd og havde Skjold paa Armen;
han gik i en graa Kofte, der var bunden om Livet med et Reb.
Helge tog Tilsprang og lob op mod Gisle ; men Gisle vendte sig
mod ham, svang Sverdet og hug ham over Lasnderne, saa han
gik af paa Midten, og begge Stykkerne rullede nedover paa hver
sin Side. Eyolv kom op et andet Sted, men Aud kom imod ham
og slog ham slig over Haanden med Kjeppen sin, at han tumlede
ned igjen. »Laenge har jeg vidst, at jeg var godt gift.« sagde
Gisle; »men at det var saa godt, vidste jeg ikke. Og dog var
ikke din Hjaelp saa god, som du taenkte den; thi ellers skulde de
have gaaet samme Vei, begge to.«
Nu gik to Maend hen for at holde paa Aud og Gudrid, og de
fik sandelig nok at bestille. De andre tolv sogte ind paa Gisle og
kom op i Bakkerne. Men han vergede sig baade med Spyd og
Vaaben. En af Eyolvs Falgesvende lob frem og raabte: »Giv
mig dine gode Vaaben og din Hustru Aud og altsammen!« »Saa
faar du tage imod dem som en Kar,« sagde Gisle; »thi ellers er
du ikke god nok hverken for Vaabnene eller min Kone!« Manden
stak efter ham med Spydet, men Gisle hug Spydet af Skaftet, og
saa sterkt var Hugget, at Oksen traf i Klippen, saa Spidsen rog
>»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
