Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal passe Gjæssene miné,« sagde Aasmund. Grctto vilde ikke,
men han maatte til. Noget efter — udpaa Hosten — fandt nogle
Landstrygere Gaasungerne dræbte og Gjæssene vingebrudte.
Aasmund blev sindt og spurgte, om Grette havde dræbt Fuglene. Han
lo og svarte:
Det gjor jeg vist; naar det vintrer,
vrider jeg Ungernes Halse;
og om de end var ældre,
Jeg magted dem sagtens at dræbe.
Saa satte Aasmund ham til at gnide sig paa Ryggen ved Ilden,
og dette gik nu godt en Tid. Men da Hostert kom, begyndte
Aasmund at blive meget kuldskjær og bod Grette gnide dygtig
paa. Det var Skik paa den Tid at have store Ildstuer paa
Gaar-dene, og der pleiede man at sidde om Kvelden ved Langilden;
der blev Bordene satte frem, og der sov ogsaa Mændene. Om Dagen
sad ogsaa Kvinderne der med sit Arbeide. Det var en Kveld, at
Grette sad og gned Ryggen paa Aasmund. »Lad mig nu se, du
tager ordentlig i, dit Drog,« sagde Aasmund. Grette tog en
Uld-dot, som laa der paa Bænken og gav sig til at gnide los paa
Faderens Ryg. Aasmund blev sindt, sprang op, og vilde slaa Gutten
med sin Stok, men han sm0g unna.
Nogen Tid efter sagde Aasmund til Grette, at han skulde passe
Hestene hans, og Grette svarte, at det likte han bedre end at gnide
Ryggen. »Nu skal du gjore, hvad jeg siger dig,« sagde Aasmund;
»jeg har en borket Hest, som heder Keingaala; den forstaar sig
paa Veir og ved, naar Eivene vokser; naar den ikke vil gaa ude,
kan du være sikker paa, det bür Uveir, og da skal du holde Hestene
i Hus. Naar \’interen kommer, skal du lade Hestene holde sig paa
Haugen der nordpaa. Og saa var det at onske, at du kom bedre fra
dette end fra det, jeg for har sat dig til.« »Dette er et koldt og
kars-ligt Arbeide;« sagde Grette; »men ikke tror jeg, det er værd at stole
paa Mærren, og heller ikke har nogen gjort det for, det jeg ved.«
Grette tog da til at passe Hestene, og det gik godt til over Jul;
da kom der sterk Frost med Snefald, saa de vanskelig kunde
være ude. Grette var daarlig klædt og lidet vant til sligt, saa han
begyndte at fryse. Men Keingaala holdt sig paa de veirhaardeste
Stederne, den, uden at bryde sig om Veiret, og hvor tidlig den
saa kom ud, vilde den aldrig hjem for ud paa Kvelden. Grette
tænkte da at gjore Keingaala et ordentligt Peg, fordi den aldrig vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
