- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
144

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gangen. De roede dygtigt i og stevnede mod Thorfinns N0St, og
da Skibet skurede mod Land, sprang de fra Borde. Grette fik talt
dem, de var tolv Stykker og saa alt andet end fredelige ud; de
trak Skibet paa Land, og saa lob de hen til Xostet; der stod
Thorfinns store Karve, som var saa stor, at der maatte tredive Mand til
at saette den paa Sjoen; men disse tolv Karene trak den straks ned
i Fjaeren. Derpaa tog de sit eget Skib og bar det ned i Nostet.
Nu sk jon te nok Grette, at dette var selvbudne Gjester; han gik dem
imode, hilste paa dem og spurgte dem, hvem de var, eller hvad
Hövdingen deres hed. Den, han talte med, svarte straks og
sågde, at han hed Thore og kaldtes Thore Thomb, hans Bror hed
0gmund, og de andre var deres Staldbrodre. »Jeg taenker, din
Husbond Thorfinn har hort Tale om os,« sagde han; »er han hjemme?«
»Hvis I er de Masnd, jeg tror, har I sandelig Lykken med jer,«
sagde Grette; »Bonden er ude med alle sine Hjemmemasnd og
kommer ikke hjem, for det er slut paa Julen. Konen og Datteren
er hjemme alene; og her er fuldt opaf01 ogalt godt.« Thore taug,
men Grette lod Munden lobe; saa sagde han til 0gmund: »Gik
det ikke, som jeg sagde? Gjerne vil jeg hevne paa Thorfinn, at
han fik os fredlöse. Denne Mand er god at faa Tidender af; ikke
har vi nodig at traekke Ordene udaf ham.« »IIver er sin egen
Tunges Herre,« sagde Grette, »og jeg skal sorge for eders
Mod-tagelse, saa godt jeg kan. Kom nu hjem med mig.« De takkede
ham og gik med ham, og da de kom hjem til Gaarden, tog Grette
Thore i Haanden og forte ham ind i Stuen.

Husfruen var netop ifserd med at tjelde og ordne; men da hun
horte Grette snakke, stansede hun paa Gulvet, og spurgte, hvem
det var, Grette tog saa venlig imod. »Det er altid raadeligt at tage
godt imod Gjester, Husfrue!« svarte han; »Thore Thomb er kommen
med sine Maend; de er tolv idethele og agter at blive her Julen
over; og godt er det; thi her var noget folketomt for.« »Ikke
regner jeg dem til Bonder eller brave Maend,« sagde hun; »thi
det er de vaerste Ransmaend og Nidinger; jeg skulde have givet
meget til, at de ikke var komne nu. Ilde lonner du nu Thorfinn, at
han tog dig til sig skibbrudden og pengelos og har holdt dig her
hele Vinteren.« »Bedre er det at skille Gjesterne af med sine vaade
Klaeder end at staa her og skjeende paa mig,« sagde Grette. Araer
nu ikke sindt, Husfrue,« sagde Thore; »du skal ikke have noget
Savn, fordi om din Mand er borte; jeg skal nok skaffe dig en
Mand, dig og din Datter og alle Kvinderne paa Gaarden.« »Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free