- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
145

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er at tale som en Kar,« sagde Grette, »saa har de ikke noget at
klage over.« Men alle Kvinderne lob ud med Graad og
Fortviv-lelse. »Giv nu mig, hvad I vil laegge fra jer af Vaaben ogKlaeder,«
sagde Grette; »det kan ikke nytte at vente paa de andre, saalsenge
de er saa rasdde.« Thore sagde, at han aldrig aensede, hvad
Kvind-folkene mukkede; »stor Forskjel er der paa dig og de andre her
paa Gaarden,« sagde han; »du ser ud som en, vi kan stole paa.«
»Det blir jeres Sag,« sagde Grette; »men ikke er jeg ens mod alle.«
Saa lagde de fra sig naesten alle sine Vaaben, og Grette bad dem
gaa tilbords og faa sig noget at drikke; de maatte vaere t0rstige
efter Roningen, sagde han. Det havde de ingenting imod, men de
vidste ikke, hvor Kjelderen var, sagde de. Grette skaffede dem
da 01 al sterkeste Slag. De var trastte og tog dygtig til sig; Grette
sad med dem og fortalte dem mange lystige Historier. De var
meget hoirostede, og Folkene paa Gaarden havde ingen Lyst til at
komme ind til dem. »Aldrig har jeg truffet paa ukjendt Mand,«
sagde Thore, »som har vaeret saa venlig mod os som du. Hvad
L0n vil du have for dine Tjenester?« »Ikke har jeg taenkt paa at
faa nogen L0n,« sagde Grette, »men hvis vi er lige gode Venner,
naar I reiser bort, saa vilde jeg gjerne slaa mig i Lag med jer, og
selv om jeg ikke duer saa meget som nogen af jer, saa skal jeg
dog va;re med, naar det gjslder noget.« Det blev de meget glade
over og vilde straks optage ham i sit Lag med fast Aftale.
Men det vilde ikke Grette; »fuld Mand er ei sig selv,« sagde han;
»det er ikke vaerd at v as re for braa.«

Da det led udover Kvelden, og Morket faldt paa, saa Grette,’
at de begyndte at blive modige af Drikken. Han spurgte dem,
om de ikke syntes, at det var paatide at komme sig iseng. Thore
sagde, at saa var det; »nu skal jeg holde, hvad jeg har lovet
Husfruen,« sagde han. Saa gik Grette ud og raabte hoit: »Gaa nu
tilsengs, Kvinder, thi saa vil Thore Bonde have det.« Kvinderne
onskede alt ondt over ham og bar sig og tudede som Ulve. "Nu
kom Berserkerne til, og Grette sagde: »Kom nu ud, saa skal jeg
vise jer Thorfinns Fadebur.« Det havde de ikke noget imod, og
han forte dem ind i et stort, sterkt bygget Udbur med Dor og en
forsvarlig Laas; op til Buret — bare med en Brseddevjeg imellem
— stodte et Vandhus; Husene laa hoit, og man maatte op nogle
Trapper for at komme derhen. Berserkerne begyndte nu at blive
ustyrlige og gav sig til at puffe Grette frem og tilbage mellem sig;
men saa med engang — da de mindst ventede det — lob han ud
Vore Fsedres Liv. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free