Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Uvit, men somme gik ganske fra Forstanden. Straks efter Jul
tyktes Folk at se ham hjemme paa Gaarden, og de blev forfaerdelig
raedde, og mange lob sin Vei. Saa tog Glaam til at ride paa
Hus-tagene om Natten, saa det knagede og bragede; og det hasndte
endog, at man saa ham midt paa Dagen. Folk turde knapt fare
op i Dalen, selv om de havde vigtigt Frende, og over hele Heredet
tyktes det en stor Ulykke.
Om Vaaren fasstede Thorhall nye Tjenestefolk og satte igjen
Bo paa sin Gaard. Saalasnge Solen stod saa lioit, tog det af med
Gjengangeriet, og det led saa til henimod Midtsommer. Der kom
et Skib ud, som lagde tilland ved Hunavatn; paa Skibet var der
en Mand, som hed Thorgaut; han var Udlaending, var en svaer Kar
og havde to Mands Styrke. Han var los og ledig og vilde gjerne
have Arbeide, da han var fattig. Han tog Tjeneste hos Thorhall
ved Vinterens Begyndelse, og han blev snart godt likt af alle. I
denne Tid kom Glaam jevnlig tilgaards og red paa Husryggene;
det syntes Thorgaut bare var Moro; »Fyren faar komme nasrmere,
hvis han vil, jeg skal blive rasd,« sagde han; men Thorhall bad ham
tage sig ivare; »bedst er det, at du ikke giver dig ikast med ham.«
»Jeg mener, alt Mandemod er rystet ud af jer,« sagde Thorgaut;
»ikke lader jeg mig skrasmme af sligt Snak.« Saa led Vinteren til Jul.
Juleaften gik Smalemanden til sine Sauer: »Nu vilde jeg onske,
det ikke gaar som sidst,« sagde Husfruen. »Det skal du ikke vasre
raed for, Husfrue,« sagde Smalemanden; »der skal ialfald blive noget
at sporge. dersom jeg ikke vender tilbage.« Og dermed drog han
til sine Sauer. Det var koldt i Veiret og fog med Sne. Thorgaut
pleiede ellers at komme hjem i Tusmorket, men denne Kvelden
kom han ikke. Folk gik til Messen, som de pleiede, og de syntes,
at det saa ud som forrige Jul.
Bonden vilde lade soge efter Smalemanden, men Folkene
snak-kede sig unna; de vilde ikke vove sig mod Troldene ved
Nattetider, og saa vovede ikke Bonden sig til det heller, saa der blev
ikke noget af Sogingen da. Men Juledag, da de havde spist, gik
de ud og ledte efter ham; de gik forst til Glaams Dysse, fordi de
troede, at det var ham, som havde voldt det; og der fandt
de ogsaa Smalemanden med knaskket Hals og med hvert Ben
knust i Kroppen. De forte Liget til Kirken, og Thorgaut gjorde
ikke en Mand Fortrasd, men med Glaam blev det endnu vasrre efter
den Tid; han gjorde saa meget Ugavn, at alle Folk forlod Gaarden
undtagen Bonden og hans Hustru. Der var en Kvasgrogter som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
