Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde vaeret der kenge; ham vilde Thorhall slet ikke slippe fra sig,
fordi han var saa tro og paalidelig; han var en gammel Mand, som
nodig vilde forlade sin Tjeneste; han skjonte ogsaa, at alt, hvad
Bonden eiede, vilde blive ödelagt, dersom der ikke var nogen, som
tog Vare paa det.
En Morgen efter Midtvinter gik Konen som vanlig til Fjoset
for at malke Kjorene. Det var da ganske lyst, thi for vovede
ingen sig ud undtagen Smalemanden; han gik ud, naar det begyndte
at lysne. Hun horte et stort Brag og en forferdelig Beijing inde i
Fjoset; hun lob skrigende ind igjen og sagde, at der var et
frygte-ligt Styr dernede. Saa gik Bonden derned og fandt Kreaturene
ifasrd med at stange hverandre. Der syntes han ikke det var
hyggeligt at vasre og gik ind i Loen. Rogteren fandt han
liggende paa Ryg med Hovedet i en Baas og Benene i en anden,
og da han gik hen og tog i ham, saa han, at han var dod; Ryggen
var knaekket over paa ham mod Baasvaeggen.
Nu tyktes Bonden ikke, der var vrerende paa Thorhallsstad
la: n ge re og reiste sin Vei og tog med sig, hvad han kunde; men
alle de Kreaturer, som var igjen, draebte Glaam, og saa för han
opover Dalen og odelagde alle Gaardene o venfor Tungaa. Thorhall
reiste omkring og gjestede sine Venner i den Tid, som var igjen af
Vinteren. Ingen kunde reise opover Dalen med Hest eller Hund;
Dyrene blev straks draebte. Men da det vaaredes, og Solen stod
paa det Hoieste, tog det af med Spogeriet, og saa vilde Thorhall
tilbage til Gaarden sin igjen. Det gik tungt med at faa Folk, men
han fik dog atter Bo paa Thorhallsstad. Men det gik ikke bedre end
for; da det led ud paa Hosten, tog Spogeriet til igjen. Nu var det
mest Bondens Datter, det gik ud over, og det holdt ikke op, for
hun dode. Mangt et Raad blev provet, men ingenting hjalp, saa
Folk var raedde, hele Vatnsdalen skulde laigges ode, om der ikke blev
en Ende paa det. Folk snakkede ikke om andet, og saa fik Grette
Lyst at reise til Thorhallsstad og se, hvorledes det stod til. Det
nyttede ikke at snakke ham fra det; han red derhen. Bonden tog
godt imod ham og spurgte, hvor han agtede sig hen; Grette sagde,
at han gjerne vilde vaere der om Natten, hvis Bonden ikke havde
noget imod det. Thorhall sagde, at han takkede til, om han vilde
blive; »men faa er de, hvem det tykkes Moro at vaere her nu
for Tiden; du har vel hort Snak om, hvad her gaar for sig, og
nodig vilde jeg, du skulde have nogen Fortraed hos mig. Men det
ved jeg, st selv om du slipper fra det med Livet, Hesten din blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
