Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Holmgang; han vilde have hans Datter, sagde han, eller ogsaa
fik Einar verge herde, om han mente, han var Kar til det. Men
Bonden var tilaars og ikke nogen Slaaskjasmpe, saa han likte sig ikke;
han spurgte sagte Grette, hvad han vilde raade ham til. Grette
mente, at han skulde ikke gaa ind paa andet, end hvad han tyktes
at kunne gjore uden Skam. Berserken var tilhest og havde Hjelm
paa Hovedet, men Kindspa;nderne var ikke spaendte; han havde et
jernbeslaaet Skjold foran sig og skreg i, saa det var faelt. »Skynd
dig nu og vaelg,« sagde han; »hvad er det, han siger, den lange
Fyren? han skulde vel ikke have Lyst til at prove en Leg med mig?«
»Det er med mig som med Bonden,« sagde Grette; »ingen äf os
er stor paa det.« »Raedde vil I blive, om jeg blir sindt,« sagde
Berserken. »Det er ikke saa godt at vide, for vi har seet det,«
sagde Grette. Berserken tyktes nu, det drog i Langdrag; han tog
til at hyle forfaerdelig, gabede over Skjoldranden, bed til og bar
sig felt. Grette gik frem og tilbage paa Volden, og da han kom
ved Siden af Berserkens Hest, sparkede han til den nederste Kanten
af Skjoldet, saa den för ind i Munden paa ham, og Kjeften revnede,
saa Underkja;ven hang ned paa Brystet; saa greb han fat i Hjelmen
paa Berserken, rev ham af Hesten og hug til ham med Sakset,
saa Hovedet reg af.
Da Snekolls Folgesvende saa dette, flyede de til alle Kanter,
og Grette gad ikke saette efter dem, da han saa, der ikke var noget
Mod i dem.
Han blev hos Einar Julen over i stor Anseelse. Derfra för han
til Tonsberg til sin Bror Thorstein; og hos ham blev han den Tid,
som var igjen af Vinteren.
Saa haendte det en Morgen, Bredrene laa sammen paa
Sove-loftet, at Grette havde lagt Armene sine op paa Sengklsederne.
Thorstein var vaagen og saa det, og straks efter vaagnede ogsaa
Grette. »Jeg har ligget og seet paa Armene dine,« sagde Thorstein,
»og ikke undrer det mig, at dine Hug blir tunge, for Magen til Arme
har jeg aldrig seet.« »Du kan jo vide, jeg maa vaere sterk; ellers
kunde jeg vel ikke have gjort, hvad jeg har gjort.« »Bedre tyktes
det mig, at du var spinklere,« sagde Thorstein, »hvis du da havde
mere Lykke med dig.« »Sandt er det, som det siges, at ingen
Mand har skabt sig selv,« sagde Grette; »lad mig nu se paa dine
Arme.« Thorstein viste ham dem; han var en lang og spinkel
Mand. Grette smilte og sagde: »Ikke behover jeg at se laenge
paa dem; Knoklerne dine er, som de var hegtede sammen; hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
