Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andet end Pengeboder, soin er Mænd til Trost; rimeligt er det, at
Atle vil blive hevnet; og hvad mig selv angaar, saa er det ikke godt
at vide, hvem som blir den sterkeste, enten jeg eller mine Fiender.«
Det kunde saa være, mente Moderen.
Grette blev nu en Stund hjemme og speidede efter, hvad Folk
tog sig til i Heredet. Kun faavidste, at han var der; de flestevidste
ikke engang, at han var kommen til Island.
Han spurgte, at Thorbjorn Oksnamegin var hjemme og havde
faa Mænd om sig; og saa drog han derhen og fældte ham.
Da Sagerne om Atles og Thorbjorn Oksnamegins Fald kom for
paa Altinget, var det nær gaaet slig, at Grette havde faaet Fred;
men Thore paa Gard vilde ikke give sit Minde til det.
Grette kom paa Reisen fra Tinget over til Langedalen; lier
gav han sig til at herje hos Smaabonderne, og overalt tog han,
hvad han vilde; fra somme Vaaben, fra somme Klæder. De
tog det forskjellig, men da han var borte, var de aile enige i,
at han havde faret frem med Yold. Dengang boede i Vatnsfjorden
Vermund Mjor, Bror til Vigastyr; men han var tiltings, dengang
Grette var i Langedalen.
Grette för over Halsen til Laugabol, livor der boede en Mand,
som lied Helge, en af de maegtigste Bonder i Heredet. Der tog
Grette sig en god Hest og drog videre til Gjorvedalen, hvor der
boede en Mand, som hed Thorkel; han stod sig godt, men var ikke
meget anseet. Der tog Grette, hvad han vilde have, og Thorkel
turde ikke kny. Derfra för han til 0re og udover paa den anden
Side af Fjorden, og paa hver Gaard tog han Mad og Klæder, og
dette tyktes haardt at gaa paa. Grette för djervt afsted uden at
bryde sig om nogenting, indtil han kom til Vatnsfjordsdalen ; der
gik han op til en Sæter, hvor han blev mange Dage; om Nætterne
laa han ude i Skogen uden at vare sig paa nogen Vis. Men da
Smalemændene saa ham, för de til Gaards og sagde, at der var
kommen en Mand til Bygden, der saa ud, som han ikke var at
spoge med. Bonderne samlede sig da — tredive i Tallet —; de
gjemte sig i Skogen, uden at Grette fik Nys om det, og
Smalemændene holdt Udkig med ham. En Dag, da Grette laa og sov,
kom Bondernc ind paa ham, og da de saa ham, holdt de Raad om,
hvorledes de skulde tage ham uden at tabe for mange Folk;
de blev enige om, at ti Mand skulde kaste sig over ham, og-de
andre skulde soge at binde Benene paa ham. Som sagt, saagjort;
de slang sig over ham ; men han slog fra sig med slig Kraft, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
