Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfra for Grette op i Haukedalen og derfra nordover til
Kjolen, hvor han blev udover Sommeren; lier var det ikke frit for,
at han rovede fra dem, som reiste forbi; tlii han havde vanskeligt
for at skafte sig Mad paa anden Vis.
Fra Kjolen drog han sorover og ned til Hjalle; han traf Skafte
og bad ham om Hjælp. Men Skafte s va rte : »Jeg liorer, at du farer
frem med Vold og raner andres Gods; ilde sommer det sig for en
saa storættet Mand som dig. Hvis du ikke havde ranet, saa kunde
vi have snakkes ved; men da jeg er Lovsigemand, vilde det kun
somme sig ilde, at jeg brod Landsens Lov og tog imod fredlos
Mand. Mit Raad er, at du soger lien etsteds, hvor du ikke behover
at rane fra andre.« Grette vilde gjerne det, sagde han, skjont han
næsten ikke turde være alene i Morke. Skafte sagde, at han kunde
ikke vente at faa ait, som han vilde have det; »men tro ingen for
godt, at det ikke skal gaa dig, som det gik i Vestfjordene; det har
voldt mangen Bane, at han har været altfor tryg.« Grette takkede
ham for lians gode Raad, og om Hosten drog han tilbage til
Borgar-fjorden, hvor han traf sin Ven Grim Thorhallsson, hvem han
for-talte, hvad Skafte havde sagt. Grim raadede ham til at fare til
Fiskevandene paa Ornevatnsheien, og det gjorde han.
Deroppe byggede han sig en Skaale, som der endnu er Merker
efter, og stelte sig til at leve der uden Ran; han fik sig Xot og
Baade og levede af Fisk. Han syntes, det var fælt at være alene
deroppe i Fjeldene, morkræd som han var. Da de andre
Sl-cog-gangsmænd spurgte, at Grette var kommen did, var der mange,
som fik Lyst til at finde ham ; der maatte være stor Hjælp i en slig
Kar, tyktes de. Men en af dem, som hed Grim og var fra
Xord-landet, lod sig kjobe til at dræbe Grette, mod at han fik Grid og
Penge, dersom han klarte det.
Han för da til Grette og bad om Lov til at tage ind hos ham.
»Jeg skjonner ikke, at du er bedre hjulpen, fordi om du er hos
mig,« sagde Grette; »og ikke er I Skoggangsmænd at stole paa
heller; men ilde tykkes det mig dog at være alene, hvis det kunde
blive anderledes. Den, som skal blive hos mig, maa ialfald gjore
det Arbeide, som falder.« Grim havde ikke tænkt sig andet
og holdt paa, at han maatte tage imod ham; og saa fik han Lov.
Han blev der nu fremover Vinteren og lurte paa Grette, men kom
aldrig nogen Vei; for Grette havde ikke nogen Tro paa ham og
bar Vaaben baade Dag og Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
