Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa var det en Morgen, Grim kom hjem fra Fiske og gik
ind i Skaalen; han trampede med Fodderne; for han vilde vide, om
Grette sov; men han rorte sig ikke og laa ganske rolig. Sakset
hang paa Vaeggen over ham, og saa taenkte Grim, at bedre
Leilig-hed fik han ikke. Han begyndte atter at ramle, men Grette gav
ikke en Lyd fra sig, og saa mente han at vaere sikker paa, at han sov.
Han gik da hen til Sengen, strakte sig efter Sakset, tog det ned og
trak det ud af Skeden; men idetsamme sprang Grette ud paa
Gulvet, greb med den ene Haand Sakset, som Grim svang, og med
den anden tog han fat i Skuldrene hans og slog ham til Gulvet slig,
at han naesten laa i Uvit. »Saa det var Meningen med alle de vakre
Ordene dine!« sagde han. Nu maatte Grim tilstaa alt, og saa dnebte
Grette ham. Herefter tyktes Grette at skjonne, hvad det var at tage
imod Skoggangsmaend. Slig gik Vinteren; det vaerste for ham var
Morkraedheden.
Thore paa Gard fik vide, hvor Grette var, og ponsede paa,
hvorledes han skulde faa ham draebt. Saa fik han fat i en Mand,
som hed Thore Rodskjaeg; han var en gild og sterk Kar og en
stor Drabsmand; men alligevel vilde han ugjerne gaa mod Grette.
Thore lovede ham mange Penge og at haeve hans Fredloshed,
og saa drog Rodskjaeg afsted. Han kom til Ornevatnsheien, da
Grette havde vaeret der en Vinter, og bad om Lov til at blive
hos ham om Vinteren. »Jeg har ikke Lyst til at lade mig holde
for Nar oftere,« svarte Grette; »der kom en hid forrige Vinter ogsaa
og bar sig saa vakkert; men han havde ikke vaeret her laenge, for han
stod mig efter Livet; og nu vil jeg ikke indlade mig paa at tage
imod Skoggangsmaend laengere.« »Du kan nok have Grund til ikke
at tage godt imod Skoggangsmaend,« sagde Thore, »men hvad du
saa har hort om mig, det har du aldrig spurgt, at jeg har sveget
min Herre. Du kan jo bare prove en Stund og se, hvorledes vi
kommer af det.« »Lad gaa da!« sagde Grette; »men det vil jeg
sige dig, at merker jeg nogen Svig hos dig, saa blir det din Bane.«
Det havde ikke Thore noget imod, og saa fik han Lov til at vaere
der. Han havde Kraefter for to og gjorde alt, hvad Grette bad
ham om, saa Grette behovede aldrig at rore sig til nogen Ting, og
aldrig havde han havt det saa godt, siden han blev fredlos; men
alligevel var han altid var om sig, saa Thore aldrig kom nogen Vei.
Thore Rodskjaeg var i to Vintre der paa Heien hos Grette;
men saa blev han lei af at vaere der og begyndte at ponse paa
Raad til at overliste ham. En Vaarnat, de laa og sov, blaeste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
