- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
168

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ham; der havde vaerct Venskab mellem deres Faedrc. Han havde
alligevel ikkc Lyst til at liave ham boende hos sig. men gik dog
ind paa det; »men det skal du love mig, at hvad du saa gjor med
andre Maend her i Bygden, de Maend. som er under mit Verge,
dem skal du lade vaere i Fred.« Det lovede Grette. »I Fjeldet
nede ved Hitaraa,« sagde Björn, »er der et Sted, som er let at
verge, og som ogsaa er et godt Skjulested, dersom man baerer sig
klogt ad. Der gaar et Hui igjennem Fjeldet, som man kan se
nedenfra Landeveien, der gaar lige forbi; mellem Veien og Hüllet
er der en Sandbrekke, som er saa brat, at faa Maend kan komme
derop, naar der er en rask Kar til at verge Hulen. Du kan ikke
faa noget bedre Tilholdssted; thi derfra kan du let skafte dig, hvad
du behover, baade nede i Myrene og fra Sjoen.«

Grette för da til Fagerskogsfjeldet og lagede sig til der. Han
tjeldede med graat Vadmel for Hüllet; men fra Veien saa det
allige-vel ud, som man künde se igjennem det. Han begyndte nu at tage,
hvad han traengte til, nede i Bygden, og Myremaendene tyktes, det
var en lei Gjest, som var kommen.

Paa Hitarnes boede Skalden Thord Kollbeinsson; mellem ham
og Björn var der stört Fiendskab i denne Tid, og Björn havde
der-for ingenting imod, at Grette skadede hans Maend eller ranede deres
Gods.

Slig boede da Grette en Vinter i Fagerskogsfjeld, uden at der
blev gjort noget Anfald paa ham.

Der var en Mand, som hed Gisle, Son af Tborstein, som Snorre
Gode lod draebe; han var en stor og sterk Kar, praegtig i Vaaben
og Klaeder; men han gjorde altid meget af sig og var ikke fri for
at skryde. Han mente nu ogsaa, at det skulde ikke vaere nogen
Sag at faa Bugt med Grette. I )ette horte Thore paa Gard og sagde
til Gisle, at hvis han künde gjore det af med Grette, skulde han
ikke have gjort det for ingenting. Gisle vilde gjerne have Penge,
paatog sig at dra:be Grette, men bad Thore tie stille og ikke tale
om det til nogen. Xogle af Björns Venner havde dog hört, hvad
de snakkede om, og sagde det igjen til Grette.

Grette sagde ikke stört, bare smilte.

Ud paa Hosten, da Smalerne skulde drives hjem, för han ned
til Flysjehverv og tog sig fire Sauer. Bonderne fik Oie paa ham
og var efter ham; de naaede ham op under Lien; de bar ikke
Vaaben paa ham, men stillede sig bare i Veien for at jage Sauerne
fra ham. Saa blev han sindt og tog to af dem — de var seks —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free