Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gik ud. »Lad mig nu se, du kan klove, ligesaa godt som jeg
har skafifet til Hus,« sagde Glaum. Grette blev sindt og huggede
til Roden med begge Hamder uden at se, hvad det var for et The,
men idetsamme Oksen traf Traeet, gled den unna og ind i Grettes
hoire Ben ovenfor Knaeet, saa han tik et dybt Saar helt ind til
Benet. Da saa han paa Roden og sagde: »Nu blev den sterkest,
som vilde mig vaerst; og det blir ikke med det; dette er det
samme Vedtrae, som jeg to Gange har kastet paa Sjoen. Det er
anden Gang, du har bragt os Ulykke, Glaum; hamder det engang
til, da blir det baade dig og os alle til Bane.«
Illuge forbandt Grettes Saar; det blodte ikke stort, og han sov
godt om Natten. Der gik tre Naetter, uden at der kom nogen
Verk i Saaret, og da de tog Forbindingen af, var det nysten
til-groet. »Ikke vil du laenge have Nlén af det Saar,« sagde Illuge.
»Vel var det, om du talte sandt,« sagde Grette; »men underligt er
det, hvad det saa blir til. Jeg er raed det vaerste.«
De gik da tilsengs; men ved Midnatstid begyndte Grette at
kaste sig i Sengen. Illuge spurgte, hvorfor han laa saa urolig. Han
sagde, at det gjorde ondt i Foden; »det ser nok anderledes ud nu,«
sagde han. De kveikede paa Ilden og saa paa Benet, som nu var
opsvulmet og kulsort; Saaret var gaaet op og saa meget vaer re ud
end nogensinde. Han havde svsere Smerter, saa han kunde ikke
hgge rolig» og der kom ikke Sovn paa hans Oine. »Vi faar nu
belave os paa, at det blir alvorlig Sygdom,« sagde han, »thi her
er Troldskab med i Spillet, og nu mener vel Kjserringen, hun har
faaet Hevn for Stenen, hun fik i sig. Nu maa vi vaere om os, thi
det er vel ikke Thorbjorns og Kjaerringens Mening, at det skal blive
med dette. Du, Glaum, skal passe Stigen hver Dag og traskke den
op om Kvelden. Gjor det nu skikkelig; for sviger du os, vil det
gaa dig ilde.« Glaum lovede det.
Nu begyndte det at blive Styggeveir, det blaeste en hvas, kold
Nordenvind. Grette spurgte hver Kveld, om Stigen var trukket op.
Engang svarte Glaum: »Ja, det er vel rimeligt, her kommer Folk
nu! Tror du, der er nogen, som er saa lysten efter dit Liv, at de
vil draebe sig selv for den Sags Skyld r Her er jo aldeles
ufrem-kommeligt i sligt Veir. Det er nok ude med dit Mod og din
Mand-dom nu, du ser Doden överalt.« »Du kommer nok at basre dig
vasrre end nogen af os, naar det gjaelder,« sagde Grette; »men
Stigen skal du passe, hvor liden Lyst du saa har til det.« Og saa
drev de ham ud hver Morgen, men han var lidet fornoiet med det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
