- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
181

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og det blev en haard Kamp. Han hug til en af Hjältes Masnd
og traf ham paa Midten, saa Kroppen faldt i to Stykker. Men
idet-samme stak Thorbjorn ham med sit Spyd mellem Herderne og gav
ham et dybt Saar. »Bar er hver Mands Bag, som ikke har en
Bror,« sagde Grette. Illuge kastede da et Skjold over ham og
ver-gede ham saa mandig, at alle berommede ham for det. »Hvem
var det, som viste jer Vei her til Oenf« spurgte Grette. »Det var
Kristus,« svarte Thorbjorn. »Jeg tasnker, det er den usle Kjserringen,
Fostermor din, jeg,« sagde Grette; »thi hendes Raad er det, du
Sietter din Lid til. * »Det kan nu komme ud paa et og det samme,«
mente Thorbjorn. De gik nu voldsomt paa, og Illuge vergede baade
sig selv og Grette drabeligen; thi Grette var ukampdygtig baade af
Saar og Sygdom. Da bod Ongul, at de skulds klemme Illuge mellem
Skjolde; »thi aldrig har jeg truffet hans Mage, selv blandt aelare
Maend,« sagde han. Det gjorde de da og klemte ham slig mellem
Bjelker og Vaaben, saa han ikke kunde verge sig; paa den Maaden
fik de ham haandtagen. Han havde saaret de fleste af sine
An-gribere, og tre af Thorbjorns Masnd havde han dnebt. Saa gik de
hen til Grette; han var falden fremover og gjorde ingen Modstand,
thi han var mesten dod iforveien af Saaret; hele Laaret lige op
til Lysken var i Svul. De gav ham mange Saar; men de blodte
lidet eller intet. Da de troede, han var dod, greb Thorbjorn til
Sakset og sagde, han lsenge nok havde baaret det; men Grette
havde klemt Fingrene fast om Hjaltet, saa han fik det ikke lost.
Flere kom til og og forsogte, tilslut otte, men de kom ikke nogen
Vei. »Hvorfor skal vi spare Skoggangsmanden ?« sagde Thorbjorn;
> lseg Haanden hans paa: en Bjelke!« Det gjorde de og hug Armen af
ham ved Albuleddet; da rettede Fingrene sig ud og slap Hjaltet.
Saa tog Ongul Sakset og hug med begge Haender i Hovedet paa
Grette; men Sakset stod ikke i det Hug, der kom et stort Skaar
midt paa Eggen. Derpaa gav han ham to—tre Hug i Halsen, for
Hovedet gik af. »Xu ved jeg vist, at Grette er dod,« sagde han.

Slig lod Grette sit Liv, den raskeste Mand, som har vasret paa
Island. Han var fire og firti Aar, da han blev feldet. Fjorten Aar
var han. da han ovede sit forste Manddrab, og fra den Tid vandt
han JErc ved ait, livad han tog sig til, indtil han fik med Tréellen
Glaum at gjore; da var han tyve Aar gammel. Da han blev fredlos,
var han fem og tyve Aar, og i Fredloshed var han gode nitten
Aar, og ofte blev hans Manddom provet i den Tid. Sin Kristentro-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free