- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
202

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kostbarhed. »Tak skal du have; aldrig har jeg eiet prasgtigere
Klenodie,« sagde Gudmund. De skiltes som de bedste Yenner,
og Helge drog ned til sit Skib.

Dernede traf han Akrethore, som kom og spurgte ham, om
lian vilde tage imod Betalingen. Helge kastede Saekken ind i Tjeldet
uden at lose den op, for han havde svaert travlt. De kom sent, de
Pengene, mente han. Men Thore sagde, at han havde andet at
gjore end at taenke paa Kjobmamd, og dermed gik han.

De heiste nu Seil og havde god Bor saalangt som ud til
Hris-öerne, men her sakkede Vinden af; saa firede de Seilet, og Helge
loste paa Saekken; han fandt ikke andet i den end en gammel,
fillet Feld. »Dette er skammeligt,« sagde han; »og skal komme
ham dyrt at staa. Saa roede han til Land, fik sig en Hest. red i
en Fart op til Modrevoldene, hvor han traf Gudmund og fortalte ham,
hvorledes han var bleven snydt. Jeg vil nu reise videre,« sagde
han; »og saa faar du overtage denne Sag for mig.« Gudmund var
vel fornoiet med det og tilkaldte to Maend som Vidner paa, at han
overtog Sagen mod Akrethore.

L.idt efter lod Gudmund sin Hest sadle og red til Tveraa, hvor
han blev vel modtagen. »Lad os saette os ned og snakke sammen,
Bror,« sagde Gudmund. Det har vaeret smaat med vort
Fraend-skab; jeg har nok taenkt altfor meget paa min egen Hseder og glemt
Fraendskabet med dig. Du har neppe saa megen Magt som mig;
men du er dog en klog Mand, og hvis vi to slog os sammen, saa
tror jeg nok, der var faa, som kunde gjore Modstand mod os.
Nu synes jeg, vi skuide gjore det; og du skal faa Gaver paa
Kjobet.«

Dermed tog han frem en god Kappe og gav ham. Einar
;jlev meget fornoiet, og de gav hverandre Haanden og tog Gud
som Vidne paa, at de herefter vilde stotte hinanden i alle Sager.

Nu stevnede Gudmund Akrethore, og Thore Helgesson’) sogte
Hjaelp hos Einar; han vilde ncxlig til, men han drog alligevel til
Modrevoldene for at tale med Gudmund. Gudmund vilde imidlertid
ikke noie sig med mindre, end at Akrethore blev fredlos, og
saa-ledes blev det. — Linar modte ikke paa Tinget.

Der var meget Gods og Kvseg efter Akrethore. Thore
Helgesson havde at sige frem Feransdom (Eksekution) efter sin Tingmand,
og Gudmund skuide inddrive den. Alle, som havde Krav paa

1} Det er tidligere n*vnt, at Akrethore var Thores Tingmand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free