Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeforsamling, og saa er sagt, at ingensteds i de nordlige Lande
saa mange Mennesker findes sammen, som der i Markedstiden.
Da raadede for Danmark Kong Harald Gormsson, som man kaldte
Blaatand. Kong Harald var paa Halare den Som mer med et stort
Folge. To af Kongens Hirdmaend nsevnes, som var der med ham;
de hed Sigurd og Haarek og var Brodre. Disse Masnd gik Isenge
omkring paa Markedet og vilde kjobe sig den storste og bedste
Guldring, de kunde faa. De kom ind i en meget stadselig Bod
og traf der en Mand, som hilste dem sommelig og spurgte, hvad
de vilde kjobe. De sagde sig at ville have en stor og god
Guldring; han mente, de hos ham kunde finde nok at va;lge imellem.
De spurgte om hans Navn, og han nsevnte sig Holmgeir den rige.
Han lukker nu sine Gjemmer op og viser dem en diger Guldring;
men han holdt den saa dyrt, at de ingen Udvei saa til straks at
skaffe alt det Solv, han forlangte for den. De bad ham derfor at
bie til nseste Morgen, og han lovede dem det. Dermed gik de hjem
og samlede Solvet. Morgenen efter gik Sigurd ud, men Haarek
blev tilbage i deres Bod. Lidt efter kom Sigurd tilbage og sagde
udenfor Teltet: »Haarek Fraende! giv mig nu Pungen med Solvet,
som vi skulde betale Ringen med; thi nu er Handelen gjort; men
bliv du her saa lsenge og pas Boden.« Haarek rakte ham da Pungen
ud igjennem Teltfligerne.
Om en liden Stund kom Sigurd ind i Boden til sin Bror og
sagde: »Tag nu Solvet frem; Kjobet er sluttet.« >-Jeg gav dig jo
nys Pungen,« siger han. »Nei,« sagde Sigurd, »jeg har ikke faaet
den.« Nu trsetter de en Stund om dette og gik saa til Kongen for
at melde ham Sagen. Kongen og andre Masnd, som horte det,
skjonte nu, at en maatte have stjaalet Pengene fra dem. Kongen
forkynder derfor Farbann, ’) saa at intet Skib fik seile derfra, for
denne Sag var greiet. Dette tyktes nu mange, som rimeligt var,
stor Skade, at de skulde nodes til at ligge der ud over Markedstiden.
Nordmsendene holdt da et Raadstevne sig imellem. Thrond var
der og sagde: »Det er underligt, hvor Folk kan vsere raadlose.«
»Ved du da noget Raadr« spurgte de. »Vist ved jeg Raad,« svarer
Thrond. »Kom frem da med det,« siger de. »Ei gjor jeg det for
intet,« svarte han. De spurgte ham da, hvormeget han vilde have
for det. »Enhver af eder skal givt mig en Ore Solv,« sagde han.
De mente, at det var vel drygt, men de blev dog tilsidst saaledes
*) Forbud mod at reise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
