Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamhat, medens de sad og sviede Sauhoveder,1) tog sig for at
more sig med Mandjevning. Einar holdt paa Breste og Beine, som
var hans Fraender, men Eldjarn mente, at Havgrim var deres
Over-mand. Tilsidst gik det saavidt, at Eldjarn sprang op og slog til Einar
med et Stykke Trse, som han holdt i Haanden. Slaget traf Einar
paa Akselen saa haardt, at han blev ilde ved. Da greb Einar en
Okse og slog Eldjarn i Hovedet med den, saa at han faldt i Svime,
og Blodet kom frem. Da Havgrim fik dette at vide, jagede han
Einar bort og sagde, at han nu kunde fare til sine Fraender
Skij-voingerne, som han holdt saa meget paa. »Saa gaar det vel,« sagde
han, »enten sent eller snart, at jeg kommer i Kast med disse
Sku-voinger.« Plinar drog da til Brodrene paa Skuvo og sagde dem,
hvad der var skeet. De tog vel mod ham, og han blev der den
Vinter og havde det godt hos dem. Einar bad Breste, sin Fra;nde,
at tage sig af hans Sag med Eldjarn, og Breste gjorde saa; thi han
var en förståndig og lovkyndig Mand. Engang om Vinteren seilede
Havgrim over til Skuvo og spurgte Brodrene, om de vilde bode
den Skade, som Einar havde gjort Eldjarn Kamhat. Breste svarte,
at de vilde skyde denne Sag under de bedste Maends Dom, saa at
de kunde komme til et billigt Forlig. >Ei vil jeg vide af noget
Forlig,« svarer Havgrim, »om ikke jeg alene faar raade for det.«
»Dette er intet rimeligt Vilkaar,« siger Breste, »og det skal ikke
ske.« Havgrim stevnede da Einar til Stromoting; thi Faeroingerne
har sit Tingsted paa Stromo, i en Havn, som kaldes Thorshavn.
Dermed skiltes de. Nu havde Breste lyst Eldjarns Overfald paa
Einar vidnesfast, straks det var skeet. Da nu begge Parter
mand-sterke var komne til Tings, gik Havgrim frem til Domstedet og
vilde fremfore Sogsmaalet imod Einar. Da gik Brodrene Breste og
Beine frem paa den anden Side med en stor Flok, og Breste spildte
Sagen for Havgrim, idet han efter Landets gamle Lov lyste Kamhat
uhellig,2) fordi han havde slaaet saglos Mand. Saaledes gjorde de
Havgrims Sogsmaal unyttigt og sogte derefter selv Eldjarn til Utlegd3)
og fuld Bod. Havgrim sagde, at dette nok skulde blive hevnet,
’) Sauhoveder, hvoraf forst Ulden er afsviet, og som derefter er klavede og
kogte, er endnu almindelig Gjestebudsmad paa Fajraerne.
-) Uhellig kaldes i det gamle Retssprog den, som ved egen Uret har
for-brudt den Ket, han ellers kunde have.
3) Denne Straf, den strengeste, som vore Forfedres äldste Ret kjendte, bestod
i fuldstiendig Udelukkelse fra Lovens lieskyttelse. Enhver kunde altsaa ustraffet
drabe og forurette den, som var domt utlseg (d. e. udenfor Doven).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
