Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Datter og tog Haand i med, naar det behovcdcs; »jeg,« sagde
han, »kommer til at vaere borte hver Uag for at skaffe Mad til Huset,
saagodt jeg kan.« Gutterne blev da der og havde gode Dage; Bonden
var borte hver Dag, men Kvinderne var venlige mod dem, og det
tyktes dem godt at vaere der. Der var gode og sterke Huse paa
Gaarden, og alt var vel stelt. Bonden kaldte sig Ulv og Konen
Ragnhild; deres Datter hed Thurid. Hun var den fagreste Kvinde, man
kunde se, og meget storsindet. Sigmund og Thurid tyktes godt om
hinanden; de talte ofte sammen, og hendes Foraddre lagde intet i Veien
for deres Samtaler. Nu led Vintren, og den forste Sommerdag kom.
Da kommer Ulv Bonde til Sigmund og siger: »Saa er det nu, at
I har vasret hos mig i Vinter; tykkes I nu ei at have noget bedre
Kaar for Haanden, saa staar det eder frit at blive her, til I blir
voksne; kan vzere, vi kommer til at faa mere sammen. Men en
Ting vil jeg vare eder for, at I ikke maa gaa i den Skog, som ligger
her nord for Gaarden.« De lovede dette og takkede Bonden for
hans Tilbud, som de med Glaede tog imod.
Ei langt fra Gaarden var et Tjern; did gik Bonden med dem
og laerte dem at svomme. Saa gik de i Skudbakken og laerte sig
at skyde med Bue. Sigmund fik snari Greb paa alle Ulvs Idrzetter,
saa at han blev den storste Idraetsmand. Thore blev ogsaa flink,
dog ikke som Sigmund. Ulv var en stor og sterk Mand, og
Gutterne skjonte snart, at faa var hans Mage i Idra;tter. De blev
der nu i tre Aar; Sigmund var da femten Aar gammel og Thore
sytten Aar. Begge var da for fuldvoksne at regne; dog var
Sigmund i alle Dele laengere fremme, skjont han var to Aar yngre.
En Dag om Sommeren sagde Sigmund til Thore: »Hvad kan
hsende os, om vi gaar i Skogen her nordenfor Gaarden?« »Det har
jeg ingen Lyst til at prove,« svarte Thore. »Anderledes er det
med mig,« siger Sigmund, »og gaa vil jeg.« »Du faar raade,« siger
Thore, »men du ved, at vi da bryder vor Fosterfars Bud.« De gik
nu afsted, og Sigmund havde en Vedokse i Haanden. Da de kom
ind i Skogen, fandt de en fager Rydning; der var de ei laenge, for
de horte stort Brag i Skogen, og snart kom en overvaettes stor og
grumt udseende Bjorn frem. Det var en stor Skogbjorn, ulvgraa af
Let. De lob nu tilbage den samme Sti, som de havde fulgt ind i
Skogen; Stien var trang, og Thore lob foran, Sigmund efter. Dyret
lob efter dem, og Stien blev det for smal, saa at det braekkede
Kvistene af Traeerne under Lobet. Med ét lob Sigmund tilside ind
mellem Traeerne og biede, til Björnen kom lige ud for ham; da hug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
