- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
225

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jarlen gav da Sigmund udvalgte Folk af sin I lird og nogle Ledingsfolk;
nu vilde alle gjerne fare med Sigmund. De seiler nu ostover til Erik
Jarl i Viken, som ogsaa gav Sigmund vakkert Mandskab. Sigmund
havde nu over tre hundrede Mand og fem vel rustede Skibe. De
seiler derfra sydover til Danmark og videre 0st forbi Sviakongens
Rige. Der laegger de iland med sine Skibe etsteds 0sterpaa. Da
sagde Sigmund til sine Ma-nd: Her skal vi gaa op i Landet og
fare frem paa Haermaends Vis.« De gik iland med tre hundrede
Mand, kom frem i en Bygd, dra: b te Folket, tog Godset og bnrndte
Gaardene; alt, hvad der kunde komme sig afsted, flyede for dem
og sogte til Skoge og Odemarker. Ei langt fra det Sted, hvor de
herjede, boede en af Sviakongens Sysselmaend, som hed Björn.
Da han spurgte Ufreden, samiede han Folk til sig, fik en stor Flok
sammen og kom sig med den mellem dem og Skibene. Da nu
Sigmunds Maend fik denne Hser at se, talte de imellem sig om,
hvad de skulde vaelge for Raad. »Raad er der nok af endnu,«
sagde Sigmund; »ofte blir Seiren ikke deres, som har Folkemonnen,
om der er Mod og Manddom paa den anden Side. Nu skal vi fylke
vort Mandskab i Svinefylking; Thore og jeg skal staa fremst, tre
Mand i anden Rad, saa fem og saa fremdeles, og i begge Armene
af Fylkingen skal de Maend staa, som har Skjolde. \ri skal da lobe
ind paa deres Fylking og friste, om vi kan komme os igjennem;
kan h;ende, at Svenskerne eistaarsaa fast i Fylkingen. Saa gjorde
de, lob ind paa Svenskernes Fylking og kom igjennem den. Det
blev nu en haard Kamp, og mange faldt af Svenskerne. Sigmund
gik djervt frem, huggcnde til begge Sider; han naaede Björns
Merkesmand og hug ham Banesaar. Nu egger han sine Maend til
at bryde den Skjoldborg,’) som var skudt om Bjorn. De gjör saa,
og Sigmund kom frem til Björn og skiftede Vaaben med ham; han
blev snart hans Overmand og gav ham Banehug. Nu raaber
Vi-kingerne Seiersskrig, og Landsfolket flyr. Sigmund forböd dem at
jage de flygtende, sigende, at de ei havde Folkestyrke nok til det
i et ukjendt Land. De gjorde, som han böd, tog meget Gods der
og for efter dette tilbage til sine Skibe. De seiler nu bort fra Svithjod
over til Holmgaard og herjer der paa 0er og Udnes.

I Sviakongens Rige var to Brodre, som hed Vandil og Adil.
De var Sviakongens Landvernsmamd og seilede aldrig ud med

*) Det brugtes ofte i Slaget at verne om Hövdingen ved en Skjoldborg d. e.
saaledes, at en Skare udvalgte Krigere stillede .sig om hum og holdt Skjoldene
sammen ud mod Fienden.

Vore Fiedres Liv. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free