- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
226

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mindre end otte Langskibe og to Drager. Da nu Sviakongen spurgte
den Ufred, som var ovet i hans Land, sendte han Bud til disse
Brodre og bod dem at tage Sigmund og hans Maend afdage. Dertil
var de straks villige. Om Hosten seilede Sigmund hjemover og
lagde en Kveld sine Skibe under en 0, som er udenfor Svithjod.
Da sagde Sigmund til sine Maend: »Nu maa vi fare varlig, da vi
er i vore Uvenners Land; jeg skal gaa op paa 0en og se ud.« Han
gjor saa og finder, at der paa den anden Side af 0en ligger ti Skibe,
og af dem var to Drageskibe. Sigmund sagde nu til sine Maend,
at de skulde holde sig rede til at tage imod dem, baere sit Gods
iland og fore Sten ud istedet. Dermed gik Natten.

Tidlig om Morgenen roede de ti Skibe frem imod dem.
Hov-dingerne spurgte straks, hvem der raadede for Skibene. Sigmund
naevnte sig, og de havde da ikke nodig at sporge efter, hvad for
Sag de havde mod dem, men tog straks til Vaaben og kjaempede.
Aldrig havde Sigmund og hans Miend fundet haardere Halse.
Vandil laegger sin Drage frem til Sigmunds; det blev nu et haardt
Tag. Da de havde kjaempet en Stund, sagde Sigmund til sine Maend:
»Det er nu som for, at vi ingen Seier faar, dersom vi ikke gaar dem
naermere.« Sigmund lober nu op paa Vandils Drage, fulgt af en
stor Flok af sine Maend, og blev snart flere Maends Bane;
Svenskerne begyndte at vige. Nu soger Vandil ind paa Sigmund, og de
skiftede lsenge Hug med hinanden. Tilsidst skifter Sigmund
Vaab-nene om i Haenderne og hugger til Vandil med den venstre;
Hugget tog hans hoire Haand af, saa at Sverdet faldt ned. Sigmund
gjorde da straks af med ham, og hans Maend raaber Seiersraab.
Da sagde Adil: »Nu maa Lykken have skiftet og Vandil vaere
draebt; lad os fly, og enhver frelse sig, som han kan.« Adil üyr
nu med fem Skibe, men fire laa igjen foruden Dragen. Sigmunds
Maend draebte hvert Menneskebarn paa dem og tog Skibene med
sig. De seilede nu det snareste, de kunde, til de naaede
Dane-kongens Rige; da tykkes de sig’freiste og frie, hviler sig der og
forbinder sine Saar. Saasnart de igjen var reisefore, drog de nord
til Erik Jarl og dvaeler der en liden Stund, for de seilede til
Trond-hjem. Haakon Jarl takkede Sigmund meget for de Verker, han
havde ovet om Sommeren. Sigmund og Thore med endel af deres
Folk var igjen om Vinteren hos Jarlen; deres ovrige Maend skaftede
sig Vinterophold paa andre Steder, thi der skortede dem nu ei
paa Penge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free