- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
247

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Engang lagcde Thormod og Thorgeir sig til at fare nordpaa til
Strand for at sc, hvad de kunde faa fat paa der; men da deskulde
afsted, fik de Modvind, saa de ikke kunde komme ud af Fjorden.
Mange havde stor Moie af dem den Sommer.

Da det naermede sig Vinteren, tik de Bor og seilede ud af
Isefjorden for en svag Vind, saa det gik smaat fremover; men da
de havde seilet en Stund, tog det til at tykne; saa begyndte det
at sne, og da de kom ud af Jokulsfjorden, kom der et hvast og
koldt Veir mod dem med Frost og Snelog, saa de ikke vidste,
hvor de var. Saa snuede de Baaden mod \’inden og tog ind saa
niange Sjoer, at de blev gjennemvaade, og Klaederne frns paa dem;
Kans Dotre provede Gutterne og bod dem sine Favntag. Endelig
kom de lige udfor en Fjord; den styrede de indefter, og i Bunden
af Fjorden fandt de et Skibsnost med Skibe. Der satte de ind
Baaden sin og gik op iland for at se efter Gaard.

Omsider fandt de en liden Gaard; de bankede paa Doren, og
der kom ud en Kar, som hilste paa dem og bad dem komme ind.
Inde i Stuen bramdte der Lys; de blev budt velkomne ogbaenkede;
en Kvinde spurgte, hvem der var deres Formand. De svarte, at
det var Thorgeir og Thormod, som var komne.

»Men hvem er du, som sporgerr« sagde de. De fik da vide,
at det var Husfruen Sigrfljod. »Jcg har nok hort om jer,« sagde
hun, »om jeg end ikke har seet jer for.«

1 lun bad dem sorge for sine Klasder, der blev kveiket paa Ild,
saa de blev optoede. Saa fik de Mad og Llev fulgte tilsengs, og
der blev stellet om dem paa alle Maader. Det holdt paa med
Frost og Snefog, og Stormen hylte hele Natten, og da de saa ud
om Morgenen, var det ikke bedre da heller. »Bryd jer bare ikke
om Veiret,« sagde Sigrfljod; »her skal I faa det saa godt, som det
er os muligt, og ikke skal I reise, for det blir godt Veir.« »Godt
er det Tilbud, Husfrue,« sagde Thorgeir; »men ikke bider Uveir paa
os; vi har hverken Koner eller Born eller Kvaeg at passe.«

Nu begyndte det at fryse, saa Fjorde og Viker lagde sig. F.n
Morgen stod Sigrfljod tidlig op og gik ud for at se paa Veiret. Da
hun kom ind farende, spurgte Thorgeir, hvordan det saa ud ude.
»Nu er det fint Veir, klart og stil le,« sagde hun. »Lad os saa staa
op, Karer!« sagde Thorgeir. »Hvor agter I jer hen:« spurgte
Sigrfljod. »Vi skal nordover til Strand og se, hvad vi kan faa fat
i der,« svarte han. »I er nogle Raringer,« sagde Sigrfljod; »at fare
til Strand efter Hvaler, naar der er Bytte, som er na:rmcre og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free