Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Banehug og lob 1 >ort. Dc rendte efter ham, men fik ikke fat i ham
han lob over Fjeldene Dag og Nat og stansede ikke, for han kom
til Tingvoldene. Der fortalte han til Thorgiis og Illuge, livad der
var luendt i Havnen.
Thorgrim og hans Ma-nd tog Baaden og roede ud til sit Skib.
Thorgeir, som var ude paa sit Skib med otte Mand, vidste ikke noget
af, hvad der var liiendt, og for han ante det, lagde Thorarin og
Thorgrim ud imod ham med sit Skib og to Baade. Thorgeir og
hans M;end greb til Vaaben og vergede sig godt; de andre kom
snart ombord; det blev en haard Kamp, og der faldt Hug paa Hug.
Thorgeir huggede med Oksen i begge I tender, og det varede
lamge, for de kom ind paa ham: thi ingen lystede at faa smage hans
Okse, skjont mange maatte til alligevel. Thorgeirs Masnd faldt
snart, og han sprang tia bag i Agterstavnen og vergede sig der, og
ngen kunde negte, at han slog fra sig som en Kar.
Ilan kom dem ogsaa dyrt at staa; thi han fzeldte tretton Mand,
for han faldt. Tilslut hug da Thorarin Hovedet af ham og tog det med
sig; Folk siger, at de klovede ham ned til Hjertot for at se, hvordan
det saa ud paa en slig modig Kar; men do sagde, at det var sva?rt
lidet, og noglo mener ogsaa, at Hjertet er mindre paa modige Maend
end paa foige, fordi der or mindre Blod i et lidet Hjerte end i et
stort, og Frygten kommer fra Hjerteblodet, mener de.
Efter denne Kamp skiltes Thorgrim og Thorarin; for Thorarirt
ventede sig megen .-Fre af sin Daad her i Landet, men Thorgrim
för lijem til Grönland.
Thorarin skafiede sig Heste og Folk og red sorpaa med tolv
Mand. Thorgeirs Hoved havde han hsengende i en Skindsfek ved
Sadelremmen til Tegn paa sin Seir, og naar de holdt Hvil, morede
de sig med at stille det op paa en Tue og le af det. Da de kom
til Oifjorden, tog de det ogsaa frem, som de pleiede, men da saa
det saa fa:lt ud med aabne Oine og Tungen ud af Munden, at de
blev ganske faelne; de grov da et Hul i Jorden ved Siden af
Hovedet, stodte det nedi og lagde Torv over.
Folkene oppe ved Havnen ryddede Thorgeirs Skib og drog det
paa Land og jordede alle Ligene der; de gad ikke fore dem til
Kirke, for der var ingen Kirker i Na;rheden dengang.
Thormod Kolbrunarskald var lsenge sorgfuld over sin
Fcst-brors Drab, og samme Sommer för han udenlands; han kom til
Olav den hellige i Norge. Han gik for Kongen og hilste paa ham.
Kongen tog vel imod hans Hilsen og spurgte, hvad han var for en
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
