- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
260

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at ham som Hcde af Jcrn. De gik nu omkring i Boderne og iedte,
men fandt ingenting. Saa för de ned til Sjoen og udenom Nesset;
der modte de en Mand i hvid Kappe og spurgte, hvad han hed,
og hvor han agtede sig hen; han svarte, at han hed Vigfus og gik
og ledte efter Thorgrims Drabsmand. De gik da hver til sin Kant,
og de gik hurtig, saa de kom snart langt fra hverandre.

Nu savnede Skuv og Bjarne Thormod, og det tyktes dem ikke
urimeligt, at han var Drabsmanden; thi Skuv havde i Norge hort,
at Kongen havde talt om Hevn efter Thorgeir Haavarsson. Da
Folk begyndte at kjolne lidt i Forfolgelsen, tog Skuv og Bjarne i
Hemmelighed en Baad og lagde endel Niste i den. Saa roede de
omkring Nesset, for der havde de hort, at Manden i den hvide
Kappe var seet; de fik ogsaa 0ie paa ham, roede til Land og bad
ham komme ud i Baaden til sig. Han gjorde saa, og da de spurgte,
om det var ham, der havde drasbt Thorgrim, sagde han, at det
var det. De spurgte, hvorledes det var gaaet til; han kvad en Vise
og sagde: »Det kan nok haende, at Hugget ikke var saa stort; thi
det var en kjevhsendt Mand, som gav det. Men jeg hug dog ikke
mere end et Hug, for jeg tamkte, det greiede det.« »En Lykkevar
det, at de ikke kjendte dig, da du sad og stottede Thorgrim, eller
da de traf dig oppe paa Nesset.« »Ja underligt var det,« sagde
Thormod; »thi jeg er en letkjendt Mand, sorthaaret og krallet og
stam, som jeg er; men jeg var vel ikke feig den Gangen; og det
kan nok hsende, at nogle af Thorgrims Fraender endnu kommer til
at bide i Grzesset for jeg.« »Du faar vare fornoiet med din Hevn
efter Thorgeir nu,« sagde Bjarne; »mig tykkes, at det er Storverk,
du har ovet, at du, alene og Udlaending, som du er, har faeldet den
naeststorste Hövding paa hele Grönland; og ikke er det sikkert, om
du kommer herfra; thi Thorgrim har mange stridslystne Frasnder.«

De roede Thormod til Einarsfjord og skjulte ham i den Hule,
som nu kaldes Thormodshulen, og som ligger mellem Stenhamrene
paa den modsatte Side af Stokkenes; der er steile Knauser baade
over og under Hulen, saa her er vanskelig at komme til paa begge
Kanter. »Bliv nu du her i Hulen,« sagde Skuv, »saa skal vi komme
til dig, straks Tingtiden er over.« Dermed för de tilbage. Paa
Tinget begyndte Thormod at blive savnet, og Folk skjonte nu, at
det var ham, der havde drsebt Thorgrim. Bodvar og Falgeir,
Thorgrims Sonner, anlegde Sag imod ham, og Thormod blev
Skoggangs-mand for Drabet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free