- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
266

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun; »nu vil vi fare ham imode.« Thordis tog fem Huskarle med
og roede udover Fjorden om Natten. Thormod horte Aareslag og
Stemmer og ante straks, at det var Thordis og hendes Huskarle,
som var efter ham; og det tyktes ham, han vilde vsere ilde faren,
om de fik Tag i ham. Der laa en liden Holme i Naerheden, den
var meget lav, og naar det var Hoivande, gik Sjoen over den; men
ellers laa den tor. Der var da intet andet for Thormod at gjore
end at velte Baaden og svomme ud til Holmen. Der var fuldt ai
Tare rundt hele Holmen; Thormod grov sig ned mellem to Stene
og lagde Tare over sig. Thordis og hendes Folk lik Oie paa noget
sort, som laa og flod op paa Sjoen, men de kunde ikke se, hvad
det var; de roede da hen og saa, at det var en kantret Baad med
Aarerne endnu i Hamlebaandene. »Thormod maa v; ti re roet mod en
Sten,« sagde Huskarlene; »rimeligst er det, at han er druknet.«
»Ikke er Thormod druknet her,« sagde Thordis; »da taenker jeg
snarere, han er bleven os var og selv har veltet Baaden, forat vi
skulde tro, han var dod. Han er vel svommet iland til Holmen og
har gjemt sig der. Nu skal vi ro derhen og lede og stikke med
Spydsodderne överalt paa Holmen, og det mere end én Gang.<
De gjorde, som hun sagde, men fandt ham ikke. »Jeg tror, han
er her paa Holmen alligevel, jeg,-< sagde Thordis. »Kan du hore
mig nu, Thormod, saa svar mig, om du har Mod som en Mand og
ikke som en Maer.« Thormod horte, hvad Thordis sagde, og vilde
svare hende ; men han kunde ikke faa Ordene frem; det var
lige-som en holdt ham for Munden. Saa for Thordis bort med sine
Maend; Baaden, Thormod havde havt, tog de med sig. Da de var
borte, stod Thormod op af Taren og lagde sig paa Svom der,
hvor det tyktes ham kortest til Land; han svommede fra det ene
Skjasr til det andet og tog Hvil; men da han bare havde et lidet
Stykke igjen, var han saa udaset, at han ikke aarkede sig fra det
Skj;er, han da var kommen op paa.

Samme Nat drömte Thorgrim Bonde paa Vik, at der kom til
ham en Mand, en vakkor og kjaek Kar af Middelhoide, bredskaaren
og herdebred. Han spurgte Thorgrim, om han sov eller varvaagen.
»Jeg er vaagen,« sagde Thorgrim. »Hvem er du?« »Jeg er Kong
Olav Haraldsson,« svarte Drommemanden; »og mit Erende hid er,
at jeg vil, du skal fare efter min Hirdmand og Skald Thormod og
hjaslpe ham, saa han kan komme bort fra det Skj;er, hvor han nu
ligger, og bort fra Landet her.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free