Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Okseblad udvendig saa tvert, at Oksen drev ud af Haandcn paa
ham. I samme Oieblik hug han med hoire Haarid Thjostolv i
Benet ovenfor Knæet, saa at Stumpen hang og dingledc, sprang
mod ham og stodte haardt til ham ; endelig hug han ham i Hovedet
og gav ham Banesaar.
En Mand hed Gunnar; hans Mor hed Rannveig, og hans Far
hed Haamund. Gunnar Haamundsson boede paa Lidarende i
Fijotslien. Han var stor af Vekst og sterk og en Mester i alle
Idrætter. Han hug og skjod med begge Hænder, naar han vilde,
og han svang Sverdet saa raskt, at det saa ud som tre i Luften.
Han skjod bedst af alle med Bue og traf alt, som han sigtede
paa. Han sprang hoiere end sin egen Hoide i fulde Hærklæder
og ligesaa langt bagfor som fremfor sig. Han svommede som en
Sæl. Der var ikke den Leg, hvori nogen turde byde sig til mod
ham, og saa har været sagt, at hans Lige ikke fandtes. Han var
væn at se til, lys af Hud og rod i Kinderne; hans Xæse var ret
og lidt opstaaende foran, Oinene blaa og livlige, Haaret stort med
vakkert Fald og Farve. Han var hövisk og velopdragen, mandig
og uforfærdet, gavmild og sagtmodig, tro mod Venner, men
van-skelig i Valg af dem. Han sad i Velstand. Hans Bror hed
Kolskjeg; han var stor og sterk, en brav Mand og paalidelig i
alle Dele. En anden Bror hed Hjort; han var da Smaagut.
Njaal lied en Mand. Han boede paa Bergthorshvaal i
Land-oerne. En Gaard til havde han i Thorolvsfell. Njaal sad i stor
Velstand. Han var saa lovsterk, at hans Mage ikke fandtes.
Dyb-tænkt var han og fremsynt, gav gjerne Raad og gav godt Raad,
saa at alt slog til, som han raadede; han var sagtmodig og
vel-tænkende og loste hver Mands Vanskelighed, som tyede til ham.
Bergthora hed hans Kone. Hun var Skarphedins Datter. Det var
en dygtig Kone med godt Hjertelag, men noget strid af sig. De
havde seks Born, tre Sonner og tre Dottre.
Skarphedin hed den ældste. Han var stor af Vekst og sterk,
god til at fore Vaaben, svommede som en Sæl og var rappere
paa Foden end nogen anden Mand; rask og paalidelig var han,
hans Ord havde Fynd og Klem, men han var noget uvorren i
Munden; dog var han for det meste rolig af sig. Han var en god
Skald. Han havde brunt krollet Haar og vakre Oine, bleg Hudfarve
og skarpe Ansigtstræk. Han havde en Bugt paa Næsen, og
Tandgarden laa hoit paa ham, saa at Munden var meget styg. Han
havde et egte Hærmandsudseende. Grim hed Njaals anden Son.
Vore Fædres Liv. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
