- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
275

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gunnar. »Jeg vil ostover til Hisingen,«1) svarer Hallvard, »til min_
Fraende Olve.« »Hvad vil du ham?« spurgte Gunnar. »Han er en
gild Mand, og han vil 0ge vor Styrke til Reisen.« »Lad os fare
til ham da,« sagde Gunnar. Straks de var ferdige, holdt de oster
til Hisingen og blev der vel modtagne. Gunnar havde ikke vaeret
der laenge, for Olve lagde stor Elsk paa ham. Han spurgte om
Meningen med deres F$rd. Hallvard siger, at Gunnar agter sig paa
Hasrtog for at samle sig Gods. »Det er der ingen Mening i,« sagde
Olve, »saa lidet Mandskab som I har.« »Du kan jo hjalpe til,«
siger Hallvard. »Ja, det er ogsaa min Agt at hjielpe Gunnar med
noget,« siger Olve, »og hvorvel du har Fraandskab at regne paa
hos mig, gjor jeg dog endnu mere for Gunnars Skyld.« »Hvad vil
du laegge til da?« spurgte Hallvard. »To Langskibe, det ene en
Ty vesesse,8) det andet en Tredivesesse.« »Hvor skal vi faa
Mandskab fra?« sagde Hallvard. »Jeg skal bemande det ene med mine
Huskarle, det andet med Bonder; men jeg har spurgt, at der er
kommen Ufred i Elven,3) og jeg ved ikke, om I kan komme ud;
thi de ligger i Elven.« »Hvem?« siger Hallvard. »Det er toBrodre,«
sagde Olve; »den ene heder Vandil, den anden Karle; de er Sonner
af Snjolv den gamle fra Oster-Gautland.« Hallvard fortalte Gunnar,
at .Olve havde givet dem to Skibe. Gunnar blev glad derover. De
rustede sig nu, til de var fuldfasrdige, og Gunnar og Hallvard gik
derefter til Olve og takkede ham, Han bad dem vogte sig for
Brodrene.

Gunnar holdt nu ud efter Elven; han og Kolskjeg var begge
paa det ene Skib, og Hallvard paa det andet. De ser snart Skibene
foran sig. Da sagde Gunnar: »Det er bedst, at vi er fserdige, om
de skulde fare paa os; men vi vil ikke have noget med dem at
gjore ellers.« De gjorde saa og gjorde alt klart paa sine Skibe.
De andre skilte Skibene ad, saa at der blev en Aabning meilem
dem. Gunnar för frem meilem Skibene. Vandil greb da en
Stavn-Ijaa og kastede den fra sit Skib bort paa Gunnars og trak det
straks til sig. Olve havde givet Gunnar et godt Sverd. Han
havde ikke faaet Hjelmen sat paa sig endnu, men han sprang over
paa Forstavnen af Vandils Skio, svang Sverdet og hug oieblikkelig
en Mand Bane. Karle lagde til med sit Skib paa den anden Side

0en, som dannes af Gota-EIvens Arme ved dens Udlab.

*) Et Kartoi med tyve Sseder for Rorsfolkene eller tyve Par Aarer.

3) Gota-Elven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free