- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
276

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og skjod ct Spyd tversover Gunnars Skib, og det stevnede mod ham
midt paa Livet. Gunnar ser dette og vender sig saa raskt, at man
ikke kunde folge ham med Oinene, greb Spydet med den venstre
Haand og skjod det over paa Skibet til Karle; det blev Mands
Bane. Kolskjeg tog et Anker og slyngede det over i Karies skib,
og Kloen gik tversigjennem Skibsvaeggen, saa at Sjoen fossede ind.
Alle Folkene sprang da over paa andre Skibe. Gunnar hoppede
nu tilbage paa sit eget Skib; da kom Hallvard til, og der blev en
hvas Strid. Mandskabet saa, at de havde en Hovedsmand, de kunde
lide paa, og hver gjorde, hvad han magtede. Gunnar snart hug
snart skjod, og mangen Mand lik Bane for ham. Kolskjeg fulgte
ham vel. Karle lob op paa Skibet til sin Bror Vandil, og derfra
kjaempede de begge om Dagen. Kolskjeg tog sig en liden Hvile
paa Gunnars Skib. Gunnar ser det og kvaeder en Vise, hvori han
siger, at Kolskjeg har vieret bedre mod 0rn og Ravn, som han
havde masttet med Blod, end mod sig selv, saa torst som han var
bleven under Striden. Kolskjeg tog da en Bolie fuld af Mjod, drak
og sloges saa paany. Tilslut sprang begge Brodrene over paa
Vandils Skib, og Kolskjeg fulgte den ene Skibsside, Gunnar den
anden. Mod Gunnar gik Vandil, hug straks til ham og traf i Skjoldet.
Gunnar gjorde et Ryk i Skjoldet, just som Sverdet stod fast i det,
saa at Klingen brast under Hjaltet. Gunnar hug nu igjen, og det
syntes som tre Sverd i Luften, saa at Vandil ikke saa, hvorledes
han skulde daskke sig. Gunnar hug da begge Benene unna ham.
Kolskjeg rendte Spydet igjenem Karle. Derefter tog de stort I
l;er-fang. De holdt derfra sydover til Danmark og saa ostover til
Smaa-land og havde altid Seier. De styrede ikke hjem igjen om Ilosten.
Sommeren efter holdt de ostover til Reval; der modte de Vikinger,
sloges straks og fik Seier. Siden styrede de til Osel og laa der en
Stund under et Naes. De saa en Mand komme ned af Nesset.
Gunnar gik op paa Land for at tale med Manden. Gunnar sporger
ham efter Navn; han kaldte sig Tove. Gunnar sporger, hvad han
vilde. »Det er dig, jeg soger,« sagde han; »der ligger Ha;rskibe
paa den anden Side under Nesset, og jeg skal sige dig, hvem
Hoveds-masndene er. Det er to Brodre; den ene heder Hallgrim, den anden ’
Kolskjeg. Det er de drabeligste Ikerniamd, jeg ved, og dertilmed
har de saa ypperlige Vaaben, at Magen ikke findes. Hallgrim har
en Atgeir,v) som han har faaet forhekset, saa at ikke andet Vaaben

’) Et Slags svrert Spyd, som brugles baade til Hug og Stik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free