- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
283

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det er mig meget om at gjore, at I ikke bryder dette Forlig.«
»Da skal vi ikke gjore det,« sagde Skarphedin, »men kommer der
noget Nyt paa, vil vi mindes det gamle Fiendskab.« »Da skal jeg
ikke laegge mig imellem,« sagde Njaal.

Nu rider Folk hjem fra Tinget. Da Gunnar korn hjem, sagde
han til Sigmund: »Du er större Ulykkesfugl, end jeg tsenkte, og til
Ondt bruger du dine Gaver. Alligevel har jeg nu faaet förligt dig
med Njaal og hans Sonner; men lad dig nu ikke lokke en Gang
til. Du ligner ikke mig; du farer med Spot og Haansord; sligt er
ikke efter mit Sind. Derfor staar du dig saa godt hos Hallgerd; I
er to Alen af samme Stykke.« Saaledes irettesatte Gunnar ham
laenge. Han svarte foielig og sagde, at han fra den Stund skulde
folge Gunnars Raad mere end for. Gunnar sagde, at det da vilde
gaa ham godt.

Gunnar og Njaal holdt ved at veere lige gode Venner, skjont
der var lidet Venskab mellem Gaardene forresten. Fngang kom
nogle Tiggerkvinder til Lidarende fra Bergthorshvaal. De för med
meget Sladder og vilde gjerne snakke ondt om Folk. Hallgerd
havde en Dyngje,’) og der sad hun ofte. Der var Thorgerd,
hen-des Datter, Sigmund og mange Kvinder. Gunnar var der ikke,
og heller ikke Kolskjeg. Tiggerkvinderne kom ind i Dyngjen.
Hallgerd hilste dem, lod dem faa Plads og spurgte efter Nyt. De
sagde, at de intet vidste. Hallgerd spurgte, hvor de havde vai re t
om Natten. »Paa Bergthorshvaal,« sagde de. »Hvad tog Njaal sig
til?« siger Hallgerd. »Han straevede med at sidde,« svarte de.
»Hvad gjorde Njaals Sonner?« spurgte Hallgerd; »de mener sig nu
at vasre de gja:veste Karle.« »De er store nok af Vekst,« svarte
de, »men de har ikke gjort stort af sig hidtil. Skarphedin
hvaessede-en Oks, Grim skjaeftede et Spyd; Helge hamrede Hjalte paa et
Sverd; Hoskuld satte Haandfang paa et Skjold.« »Da har de noget
Stort i Sinde,« sagde Hallgerd. »Det ved vi ikke,« svarte de.

»Hvad gjorde Njaals Huskarle?« spurgte Hallgerd. »Vi ved ikke,
hvad de andre gjorde,« sagde de; »men en af dem kjorte Mog op
paa Bakkerne.» »Hvad skulde det vasre godt for?« sagde Hallgerd.
»Han sagde, at der vilde blive bedre Grass der end andetsteds,«
svarte de. »Iide bruger Njaal da sit Vid,« sagde Hallgerd, »han
som ved Raad for noget af hvert.« »Hvorledes det?« sporger de.
»Det skal jeg svare eder, som sandt er,« siger hun; »hvorfor kjorer

’) Et Hus, hvor Kvinderne holdt til med sit Haandarbeide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free