- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
291

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde havt stor Spot og Skam af den Reise, om vi havde vaeret
tilstede. < »Deres Tid kommer nok,« sagde Gunnar; »ikke vil denne
Reise blive dem til stor Aire.« Kort efter för Gunnar til Njaal og
fortalte ham det. »Tag du det roligt,« sagde Njaal; »dette vil blive
dig til den störste Haxler, for dette Ting er forbi; vi skal ogsaa
stotte dig alle med Raad og Daad.« Gunnar takkede ham og red
hiem. Otkel rider til Tings med sine Brodre og Skamkel.

Gunnar red til Tinget og alle Sigfussonnerne’) og Njaal og hans
Sonner. De gik alle i Folge med Gunnar, og det blev sagt, at
ingen havde seet stridbarere Flok.

Paa Tinget kom det op. at Skamkel havde loiet. Gissur bod
Gunnar Selvdom. Gunnar kraevede, at han skulde aflaegge Fd paa, at
han ikke havde givet det Raad at stevne ham. Det gjorde baade han
og Geir Gode. Saa tog Gunnar imod Selvdom efter Njaals Raad.

Gunnar afgjorde Dommen uden at raadfore sig med nogen og
sagde den derefter op. »Dette er min Dom,« sagde han:
»Vaer-dien af Huset og Maden, som derinde var, skal godtgjores; men
for Trasllen vil jeg ikke bode til dig, eftersom du dulgte Lyder hos
ham; men jeg tildommer dig ham, thi der passer Orene bedst, hvor
de har vokset. Jeg regner, at I har stevnet mig for at volde mig
Spot og Spe, og for dette tilkjender jeg mig lige saa meget, som
alt Godset er va:rd, Huset og det, som der braendte inde. Men
dersom I synes bedre om at vaere uforligte, da lader jeg det endnu
staa eder frit for; men for det Tilfaslde har jeg endnu en Udvei
paa rede Haand,2) og den skal da komme frem.« Gissur svarer:
»Det er vor Vilje, at du ikke skal betale Otkel noget, men vi beder
dig derimod om, at du vil vaere Otkels Ven.« »Det skal aldrig
ske,« sagde Gunnar, »saalamge jeg lever; han kan have Skamkels
Ver.skab, som han lamge har nyttet.« »Alligevel vil vi nu ende
Sagen,« sagde Gissur, »om du end alene raader for Vilkaarene.«
Alle disse Forlig blev da stadfestede med Haandslag. Gunnar
sagde til Otkel: »Det raadeligste er nu, at du farer til dine
Frzen-der; men vil du blive der i Bygden, da gjor ikke mig nogen
For-trasd.« »Dette er et godt Raad,« sagde Gissur, »og saa skal han
gjore.« Gunnar havde den storste JEre af Sagen. Folk rider siden
hjem af Tinget. Gunnar sidder nu paa sin Gaard, og det er roligt
en Stund.

*) Sigfus havde sy v Sonner.

2) Holmgang; det var Hruts Raad til Gunnar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free