- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
292

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Runoiv hed Ulv Aurgodcs Son. Han boede paa Dal ostenfor
Markarfljot. Han tog Herberge hos Otkel, da han red fra Tinget.
Otkel gav ham en Okse, jevnsort over det hele, ni Vintre gammel.
Runoiv takkede ham for Gaven og bad ham gjeste sig igjen. naar
han fik Lyst. Dette Tilbud stod hen en Stund, uden at det blev
til nogen Reise. Runoiv sendte ham ofte Bud og mindede ham om
Reisen, og han lovede altid, at han vilde komme. Otkel eiede to
blakke Heste med Aal efter Ryggen. De var de bedste Rideheste
i Bygden og saa glade i hinanden, at den ene rendte efter den
anden. Der holdt en Ostmand’) til hos Otkel; han hed Audulv.
Han havde sat sit Sind til Signy, Otkels Datter. Audulv var en
stor og sterk Mand.

Om Vaaren sagde Otkel, at de skulde ride ostover til Dal i
Gjestebud, og alle var glade derover. Skamkel var i Folge med
Otkel, desuden hans to Brodre, Audulv og tre andre Masnd. Otkel
red paa den ene af de blakke Heste, den anden sprang los ved
Siden. De stevner ostover til Markarfljot. Otkel red förrest; da
slog begge Hestene sig gale for ham og lob af Veien op mod
Fljotslien, og Otkel formaaede ikke at holde dem. Gunnar var
gaaet alene hjemmefra Gaarden med en Kornsiek i den ene Flaand
og i den anden en Haandoks. Han gik nu paa sit Saaland og
saaede og havde imedens lagt sin Silkekappe og sin Oks ned paa
Jorden ved Siden af sig. Otkel havde ganske mistet Magten over
Hesten; han havde Sporer paa Fodderne og kommer spraengende
nedenfra over Ageren. Han og Gunnar blev ikke hinanden var, og
idet Gunnar reiser sig, red Otkel paa ham, traf ham med Sporen
ved 0ret og rispede en stor Flarnge, saa at Blodet randt sterkt.
Nu kom ogsaa Otkels Folge efter. »Alle kan I nu se,« sagde
Gunnar, »at du har saaret mig tilblods. Sligt er usommelig faret;
forst har du stevnet mig, og nu trader du mig under Fod og rider
paa mig.« »Tilpas, Bonde!« sagde Skamkel; »du er ikke meget
blidere nu end paa Tinget, da du tog Selvdom og havde Atgeiren
i Haanden.« »Naar vi findes nasste Gang, skal du faa se Atgeiren,«
sagde Gunnar. Dermed skiltes de. Skamkel raabte hoit: »I rider
haardt, Karle!« Gunnar gik hjem, men talte ikke om dette til
nogen, og ingen ta:nkte, at dette Saar var voldt af Folk. Engang
fortalte han sin Broder Kolskjeg det. Kolskjeg sagde: »Dette
skal du sige til flere, at det ikke skal blive sagt, at du giver dod

’) Xordmand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free