Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand Sag; t-hi dersom ikke Vidner ved, hvad der er skeet mellem
eder, vil Modparten negte alt.« Gunnar fortalte det til sine Naboer,
men der blev ikke talt stort 0111 det i Forstningen. Otkel kom
ostover til Dal og blev der vel modtagen. Han og hans Folge
sad der en Uge. Skamkel fortalte Runolv alt om, hvorledes det
var gaaet til mellem dem og Gunnar. En spurgte, hvorledes
Gunnar tog dette. . Havde det vseret en simpel Mand, saa vilde man
have sagt, at han grsed,« sagde Skamkel. »Iide er sligt talt,« sagde
Runolv, »og du vil nok faa lo le det, na;ste Gang I tra;ffes, at
Gunnar ikke er graadmild af sig;*vel var det, om ikke bedre Msend
N kom ti! at undgjaelde for din Ondskab.« Da Otkel reiste, gav
Runolv ham gode Gaver og sagde, at de ikke vilde sees oftere.
Nu er det at fortaelle, at Gunnar stod ude paa Gaarden paa
Lidarende. Da ser han sin Saugjaeter komme ridende op mod
Gaarden. Han red ind i Tunet. »Hvorfor rider du saa haardt?«
sagde Gunnar. »Jeg vilde gjerne va;re dig tro,« svarte Manden;
»jeg saa, der red Msend ned mod Markarfljot, otte i Folge, og de
fire havde farvede Klseder.« »Det maa v;ere Otkel,« s;igde Gunnar.
»Jeg har ofte hort mange harmelige Ord af Skamkel,« sagde
Manden, »og nu sagde han det oster paa Dal, at du grsed, da de red
paa dig, og det siger jeg dig, fordi slig Tale af onde Msend synes
mig ilde.« »Vi skal ikke vsere ordsaare,« sagde Gunnar; »men
herefter skal du ikke gjore andet Arbeide end det, du har Lyst til.«
»Skal jeg sige noget til Kolskjeg, din Brorr« spurgte Gjaeteren.
»Gaa du hen og sov,« sagde Gunnar; »jeg skal sige Kolskjeg
Besked.« Gjaeteren lagde sig og sovnede straks.
Gunnar tog hans Hest og lagde sin Sadel paa den; han tog
sit Skjold og gjordede sig med Sverdet Olvesnaut1), satte Hjelmen
paa Hovedet og greb saa Atgeiren, og det sang hoit i den. Det
horte Rannveig, hans Mor; hun gik frem i Stuen og sagde:
»Vred er du nu, min Son; ikke saa jeg dig slig for.« Gunnar gik
ud, stak Atgeiren i Jorden, kastede sig med et Sset i Sadlen og
satte afsted. Rannveig gik til Stuen; der var hoilydt Snak. »Hoit
taler I,* sagde hun, »men hoiere klang Atgeiren, da Gunnar gik ud.«
Dette horte Kolskjeg og sagde: »Det er ikke for intet.«2) »Det
var godt,« sagde Hallgerd; >nu kan de friste, om han gaar graedende
*) d. e. Gives Gave.
2’ Xaar det sang i Atgeiren, var det nemlig et Varsel om, at Drab skulde
oves med den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
