Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gad vide,« sagde Gunnar, »om jeg er saa meget mindre modig end
andre, som det gjor mig mere ondt at drabe Maend.«
Nu sporges Tidenderne vidt, og mange talte om, at dette ikke
kom tidligere, end det kunde ventes. Gunnar red til Bergthorshvaal
og fortalte Njaal det Hele. Njaal sagde: »Mange Drab har du ovet,
men du har ogsaa vaeret haardt egget.« »Hvorledes vil det nu
gaar« »Vil du, at jeg skal sige dig, hvad der vil sker« sagde Njaal.
»Du kommer til at ride til Tinget og have Nytte af mine Raad og
faa den störste .-Kre af Sagen. Dette blir Begyndeisen til dine
Drabssager.« »Giv mig et godt Raad,« sagde Gunnar. »Det skal
jeg gjore,« sagde Njaal. »Drajb aldrig mer end én Gang i samme
Slegtgren og bryd aldrig de Forlig, som gode Maend gjor mellem
dig og andre, og allermindst i denne Sag.« »Andre troede jeg heller
skulde vai re udsatte for det end jeg,« sagde Gunnar. »Det kan saa
vaere,« sagde Njaal; »husk alligevel, at dersom dette traiffer, da har
du ikke langt Liv tilbage, men i andet Fald vil du blive en gammel
Mand.« »Ved du, hvad der skal blive din egen Baner« sagde
Gunnar. »Det ved jeg,« sagde Njaal. »Hvad dar« »Det, som
alle mindst taenker,« sagde Njaal. Siden red Gunnar hjem. .
Der blev sendt Bud til Gissur hvide og Geir Gode, thi de havde
Fftermaalet efter Otkel. De kastede Lod om, hvem der skulde
paatage sig Sagen, og Loddet faldt paa Geir Gode. Men for
Lod-traikningen var de bleven enige om, at den, som slap fri, skulde ride
med og ikke drage sig ud af Sagen, for den var fort til Ende. Siden
indledede de Sagen. Det spurgtes snart over alle Bygder, og det
var gjaengs Tale, at Tinget ikke vilde gaa stille af.
En Dag, da Tingalmuen gik til Lovberget, stod Geir Gode op
og lyste Drabssag mod Gunnar for Drabet paa Otkel; en anden
Drabssag lyste han over Gunnar for Hallbjorn hvides Drab, derefter
for Audulvs, derefter for Skamkels. Endelig lyste han Drabssag mod
Kolskjeg for Drabet paa Hallkel. Da han havde lyst alle Sagerne,
blev der sagt, at han havde talt vel. Han spurgte efter
Drabsmaen-denes Verneting og Hjemstavn. Derefter gik Tingalmuen fra
Lovberget. Men da Retterne er satte, og begge Parter har talt,
ser det ud til stor Strid. Da maegler Njaal mellem dem; Gissur
synes, at Gunnar ikke har langt til Venner, og Gunnar siger, at han
altid har vseret glad i Fred og Forlig. »I har nu meget at paatale,
men ingen skal vel negte, at jeg har vaeret haardt nodet.« Efter
de viseste Mamds Raad blev der nu saadan Ende paa Sagen, at
alt skulde afgjores i Mindelighed. Seks Maend skulde domme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
