Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen blev afgjort med det samme paa Tinget. Skamkel skulde
ligge paa sine Gjerninger; Hoden for Otkel skulde gaa op i op med
Sporehugget; de ovrige Drab blev bodede med passende Hoder.
Gunnars Venner skjod til Penge, saa at alle Drabene blev bodede
straks paa Tinget. Geir Gode og Gissur hvide gik da frem og gav
Gunnar Tilsagn om Fred. Gunnar red hjem af Tinget og takkede
dem, som havde hjulpet ham, gav mange Gaver og havde den storste
.Fre af det Hele. Han sidder nu hjem me hoit haxlret.
Starkad hed en Mand, som boede under Trehorningen. ’) Hans
Sonner var Thorgeir, Hork og Thorkel. Deres Soster var Hildegunn
Laegekvinde. De var selvraadige, voldsomme og traettekjaere; andre
kunde ikke va;re i Fred for dem.
Fgil hed en Mand. I fan boede paa Sandgil. Hans Sonner var
Kol, Ottar og Hauk. Deres Mor var Söster til Starkad under
Tre-horningen. Egils Sonner var store af Vekst, traettekjasre og
van-skelige at have at gjore med. De og Starkads Sonner holdt altid
sammen. Starkad eiede en god Hest, rod af Let, og troede ikke,
at nogen Hest vilde kunne maale sig med den i Kamp. Det var
engang, at Hrodrene fra Sandgil var under Trchorning. De sad og
talte og holdt Mönstring over alle Bonderne i Fljotslien; Talen kom
paa, om vel nogen vilde vove Hestekamp med dem. Der varnogle
tilstede, som snakkede dem efter Munden og sagde, at det var
langt-fra; hverken vilde nogen vove Hestekamp mod dem, ei heller havde
nogen Mage til flest. Da sagde Hildegunn: Jeg ved den Mand,
som ikke er bange lor Hestekamp med eder.« »Na;vn ham,«
siger de. »Gunnar har en brun Hest,« sagde hun, »og han tor
nok pro ve det baade med eder og med alle andre.« »I Kvinder
synes nu, at ingen er hans Mage,« sagde de; »men om end Geir
Gode og Gissur hvide kom fra det med Spot og Skam, er det
der-for ikke sagt, at det gaar os ligedan.« »Eder vil det gaa
aller-va:rst,;< sagde hun, og- de kom over dette i en hvas Tratte. Starkad
sagde: »Gunnar vil jeg mindst, at I skal velte eder ind paa; thi
det vil falde haardt for eder at hamle op mod hans Lykke.« »Du
faar da give os Lov til at by de ham op til Hestekamp,« sagde de.
»Ja, paa det Vilkaar, at I ikke bruger noget Kneb mod ham,«
svarte Starkad. Det lovede de. De rider nu til Lidarende. Gunnar
var hjemme og gik ud, og Kolskjeg og Hjort med ham; de hilste
!) Et Fjeld ovenfor Fljotslien, kaklet saa af sin trekantede Form. Gaarden
kaldtes »under Trehorningen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
