Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ven lig paa dem og spurgte, hvor de agtede sig lien. »Ikke kenger
end hid,« sagde de. »Det er sagt os, at du eier en god Hest, og
vi vil nu byde dig Hestckamp.« »I-idet Ord kan der gaa af min
Hest,« sagde Gunnar; »den er ung og ganske uprovet.« »Du lader
os vel faa friste den alligevel?« sagde de; »Hildegunn mente, at du
ikke vilde vaere paaholden paa Hesten.« »Hvorledes kom I til at
tale om dét?« sagde Gunnar. »Der var nogle,« svarte de, »som
troede, at ingen vilde vove Hestekamp mod vor Hest.« »Jeg tor
vel,« sagde Gunnar, »men dette synes mig uvenlig talt.« »Skal det
■da \-a;re en Aftale?« sagde de. »I vil vel vsere bedst tilfredse med
-eders Faerd, naar I faar dette, som I vil have det,« sagde Gunnar;
»men det vil jeg bede eder om, at vi lader Hestene kj;empc
saa-ledes, at vi skaffer andre Gammen og ikke os selv nogen Fortraad,
og at I ikke gjor mig nogen Skam; thi dersom I ter eder mod mig
som mod andre, saa kan det haende, at jeg gjor eder det, der vil
falde eder haardt at doie. Jeg gjor efter, som I gjor forst.« De
rider dermed hjem. Starkad spurgte, hvorledes det var gaaet dem.
De sagde, at Gunnar havde gjort deres Fa:rd god og lovet
Hestekamp med dem, og at de havde aftalt, naar den skulde staa; »men
det var let at merke,« sagde de, »at han ikke troede at kunne staa
sig mod os; han bad sig fri for det.« »Det vil ofte proves,« sagde
Hildegunn, »at Gunnar er sen til at lade sig lokke til Strid, men
haard at drages med, naar han ikke kan undgaa det.«
Gunnar red til Njaal og fortalte ham om Hestekampen, og
hvorledes Ordene faldt mellem dem. »Hvorledes mener du, detvilgaa?«
sagde han. »Du vil gaa af med Seieren,« sagde Njaal, »men
alligevel vil mangen Mands Bane sporges af dette.« »Ogsaa min?« sagde
Gunnar. »Ikke af dette,« svarte Njaal, »men de vil mindes baade
gammelt Fiendskab og nyt, de, som farer mod dig, og du vil da
ikke have Magt til at staa imod.« Derefter red Gunnar hjem.
Folk rider nu til Hestekampen, og der samlede sig en Maengde
Mennesker. Gunnar og hans Brodre og Sigfussonnerne og Njaal
•og alle hans Sonner var tilstede; ligesaa Starkad og hans Sonner
og Egil med sine Sonner. De sagde til Gunnar, at det var bedst
at slippe Hestene mod hinanden; han bad dem raade.
Skarp-hedin sagde: »Vil du, at jeg skal drive din Hest, GunnarFraende?«
»Nei, det vil jeg ikke,« sagde Gunnar. »Det vilde dog passe bedst,«
sagde Skarphedin; »da var der stride Karle paa begge Sider.« »I
vilde ikke have sagt eller gjort meget,« sagde Gunnar, »for der
.blev Ufred; med mig vil det ikke gaa saa let, endskjont Fnden blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
