Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere end én Gang i samme Slegtgren, og han saa tillige bryder
det Forlig, som derefter indgaaes, da vil dette drage hans Bane
efter sig. Du skal derfor nu faa Thorgeir med dig, thi Gunnar har
drajbt hans Far for. Kommer I i Kast med Gunnar, skal du spare
dig selv, men han vil gaa djervt frem, og Gunnar vil fa:lde ham.
Saa har han dra*bt to Gange i samme Slegtgren, og da skal du
tage Flugten. Dersom det er saa skikket, at dette skal blive hans
Dod, saa vil han bryde Forliget; til den Tid maa du da vente.«
Efter dette farer Thorgeir hjem og fortadler sin Far alt i Stilhed.
De blev enige om, at de maatte fare tyst med dette Forehavende.
Noget senere for Thorgeir Starkadsson til Kirkebo til sinNavne;
de havde en Samtale under lire Oine og talte hele Dagen
hemme-lig med hinanden. Til Slutning gav Thorgeir Starkadsson sin Navne
et guldindlagt Spyd og red siden hjem. De var fra nu af
Hjertens-venner. Det Aar lider nu hen. Navnerne havde ofte
Sammenkom-ster, og det var meget varmt mellem dem. Kolskjeg sagde til
Gunnar: »Det er mig sagt, at der er stort Venskab mellem
Thor-geirerne, og mange vil sige, at de ikke er at lide paa; jeg vilde
gjerne, du skulde vasre var om dig.« »Er jeg feig,« sagde Gunnar,
»vil Doden finde mig, hvor jeg er stedt.« De talte ikke mere herom.
Gunnar sagde om Hosten til sine Folk, at de skulde aanne en Uge
der hjemme paa Gaarden, den na;ste nede paa Oerne og saaledes
gjore fra sig Hoaannen; alle Mand skulde fare hjemmefra Gaarden
undtagen han og Kvindfolket. Men de to Thorgeirer blev nu enige
om at overfalde Gunnar.
Da Kolskjeg og Huskarlene havde vasret tre Néetter nede paa
Oerne, fik Thorgeir Starkadsson Nys derom og sendte Bud til sin
Navne, at han skulde mode frem paa Trehorningshalsen. Thorgeir
under Trehorningen gjorde sig da färdig og red selv tolvte op paa
Halsen og biede der paa sin Navne. Gunnar var paa denne Tid alene
hjemme paa Gaarden. Da Navnerne paa Veien red gjennem en
Skog, kom der over dem slig Sovnighed, at de ikke kunde staa
imod; de haengte sine Skjolde paa Grenene og bandt sine Heste
og lagde sine Yaaben ved Siden af sig. Njaal var samme Nat paa
Thorolvsfell, men fik ikke sove; han gik snart ud, snart ind. Thor
hild, Skarphedins Kone, spurgte ham, hvorfor han ikke kunde sove.
»Mangt og meget ba:res mig nu fore,« sagde han; »jeg ser mange
faele Fylgjer af Gunnars Uvenner, og, det som underligere er, de ser
ud til at have ondt isinde, men farer dog uvittig frem.« Lidt efter
red en Mand frem for Doren, steg at og kom ind. Det var Thor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
