Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar han red ned paa Oerne for at se til sin«: lluskarle. Engang
tik Mord Nys om, at Gunnar var paa Veien ned ti! Oerne, og sendte
et Bud under Trelwningen for at sige Thorgeir. at der nu var den
bedste Leilighed til at tbrswge et Overfald. 1 »<■• gjorde sig ferdige
i en Fart og red afsted tolv Mand i F0lge. "g «la de kom til
Kirkebo, var tretten Mand der og ventede paa dem. De aftalte da
at fare ned til Rangaaen og der la;gge sig i Wien for Gunnar.
Da Gunnar og Kolskjeg red opefter fra Oern«- og op med
Rangaaen, hzendte det Under, at der kom en M;eng<!< Blod paa Atgeiren.
Kolskjeg spurgte, livad det kunde betyde. Gunnar sagde, at sligt kaldte
man i andre Lande Saarregn, og at Olve havde sagt ham, at det gik
forud for store Moder. De rider videre, indtil de s« r Nkendene sidde
ved Aaen. Siden sloges de. Striden blev haard. Thorgeir Starkadsson
sagde til sin Xavne: .[.idet skal en se paa dig. at <ln liar din Far at
hevne.« »Vist har jeg ikke gaaet frem, som jeg ,burde.< sagde Thorgeir
Otkelsson, men alligevel har ikke du turdet folg«- mig i Haelene.
Dermed farer han i fuld Hidsighed mod Gunnar og rendte sit Spvd
tvert igjennem hans Skjold og igjennem Armen. ’ ¡unnar gjorde et
Tverryk med Skjoldet, saa at Spydet brast i Falen. I det samme
ser han en anden Mand staaende huggeferdig m«>d sig. Han hugger
ham Banehug og griber derefter Atgeiren med begge Htender. Da
var Thorgeir Otkelss0n kommen naer ind paa liant med Sverdet
loftet ti! Hug. Han vender sig da mod ham i tiild Vrede, render
Atgeiren igjennem ham, svinger ham op i Luften ’>g slynger ham
ud i Rangaaen. Liget driver nedover til Vader og blev liggende
der paa en Sten. Siden kaldtes Vadet Thorgeirs Vad. Thorgeir
Starkadsson sagde da: »Lad os fly nu; det ser ikke ud til, at vi
skal vinde Scier denne Gang.« De sogte nu all«- unna. »Lad os
sa;tte efter dem,« sagde Kolskjeg. »lag Buen og Pilene; du
kunde da kanske komme Thorgeir Starkadsson paa Skudhold.«
Gunnar svarte: »Tomme vil vore Pengepunge vaere. naar disse er
bodede, som nu ligger her d0de.« »Penge kan du nokskafife,« sagde
Kolskjeg, »men Thorgeir vil ikke lade af, foi han volder dig Bane.
»Flere slige maa staa paa min Yei, för jeg neddes for dem,: sagde
Gunnar. Siden red de hjem og fortalte Tidenden. Hallgerd blev
sad ved at h0re dette og roste meget deres Verk. Kannveig sagde:
»Det kan va;re, at Verket er godt; men jeg blir for ilde ved det,
til at jeg kan tro, der vil komme godt af det.
Disse Tidender sporges vidt, og mange sorge«!«- «>ver Thorgeir.
Gissur hvide og Geir Gode red til Aastedet. lyste ’Drabene og
Vore Fa;dres Liv. 2 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
