Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Njaal vilde, at Hoskuld, hans Fosterson, skulde gifte sig med
hende, og Hoskuld vilde gjerne folge hans Raad. Saa red Njaal
med talrigt Folge til Flose og bar frem sit Erende. Flose tog vel
imod hans Tilbud, men vilde dog hore, hvad Hildegunn syntes.
Hun tilstod ligefrem, at hun var strid af Sind, og ikke ret
vidste, om dette Giftermaal kunde vasre raadeligt, da der var Folk
af samme Sind paa den anden Side; »men endnu mere er det mig
imod,« sagde hun, »at denne Mand ikke har noget Godord, og du
har lovet mig, at du ikke skulde gifte mig til en Mand uden
Godord.« »Det ene er Grund nok for mig til at sige nei,« sagde
Flose, »at du ikke vil gifte dig med Hoskuld.« »Det siger jeg
ikke,« sagde hun, »at jeg ikke vil gifte mig med Hoskuld, dersom
de skaffer ham Godord, men uden det vil jeg ikke samtykke.«
»Da vil jeg bede eder lade denne Sag staa mig aaben i tre Vintre,«
sagde Njaal. Det gik Flose ind paa. »Det vil jeg saette som
Vil-kaar,« sagde Hildegunn, »ifald dette blir noget af, at vi blir boende
her oster.« Njaal sagde, at han vilde overlade det til Hoskuld, og
Hoskuld sagde, at han troede mange Mamd vel, men ingen saa
vel som sin Fosterfar.
De rider derefter hjem igjen. Njaal horte sig for om et
Godord til Hoskuld, men ingen vilde saelge sit Godord. Sommeren
lider nu fremover til Altinget. Denne Sommer var der store Ting;
traatter. Folk gjorde da, som de var vante til, og för til Njaal;
men han gav imod al Forventning slige Raad, at baade Sogsmaal
og Vern forspildtes. Der opstod deraf stor Trastte, da Sagerne
ikke kunde komme til Afgjorelse, og Folk red hjem fra Tinget
uforligte. Det lider saaledes, til naeste Ting kom. Njaal red til
Tinget. Det var i Forstningen roligt, indtil Njaal slog paa, at det
nu var Tid for Folk at lyse sine Sager. Mange sagde da, at dette
lidet kunde nytte, da ingen fik sin Sag fremmet, om den blev
ind-stevnet for Altinget; de vilde heller krseve sin Ret med Od og Eg.
»Det maa ikke ske,« sagde Njaal; »det gaar aldrig godt, ikke at
have Lov i Landet. Men I har megen Grund til eders Tale, og
det tilkommer os, som kjender Loven og skal vogte den, at forlige
Folk og fremme Freden. Det synes mig raadeligst, at alle vi
Hovdinger kommer sammen til Raadslagning.« De gik da til
Lag-retten. Njaal sagde: »Jeg sporger dig, Skafte Thoroddss0n,’) og
’) Skafte var nu bleven Islands Lovsigemand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
