Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rct i, at ét af to vil ske, at enten jeg maa dræbe dem eller de mig,
saa vil jeg meget heller lide Doden af dem end gjore dem noget
Men. Men dig holder jeg ikke for bedre Mand, fordi du har tait
dette.« Siden fór Mord hjem.
Ikke længc efter farer han til Njaalssennerne. Han taler mangt
med Brodrene og Kaare. »Saa er mig fortalt,« sagde han, »at
Hoskuld skal have sagt, at du, Skarphedin, har brudt Forliget med
Lyting; men det fik jeg Vished for, at han tror, du stod ham efter
Livet, da I var paa Veien til Markarfljot. Men mig synes, at han
var ikke bedre, da han bod eder til Gjestebud og lod dig ügge i
det Bur, som var længst borte fra Husene, og lod bære Ved did
hele Natten for at brænde eder inde. Men det kom i Veien for
dem, at Hogne Gunnarsson kom om Natten, og da blev det intet
af, thi de ræddedes for ham. Siden fulgte han dig paa Veien med
stört Folge; da agtede han atter at overfalde dig og havde sat
Grane Gunnarsson og Gunnar Lambesson til at bære Vaaben paa
dig. Men de blev forknytte og turde ikke angribe dig.« Da han
havde talt ud, sagde de ham forst imod, men tilsidst troede de det.
De blev nu kolde mod Hoskuld og vekslede na^sten ikke et Ord
med ham, livor de traf hinanden. Hoskuld holdt sig for god til at
traenge ind paa dem, og saaledes gik det en Tid fremover. Om
Hosten fór Hoskuld oster til Svinafell for at gjeste Fióse, og Fióse
tog vel imod ham. Hildegunn var der ogsaa. Fióse sagde til
Hoskuld: »Hildegunn siger mig. at der er kommen stör Kulde mellem
Njaalssannerne og dig; det synes mig ilde, og jeg vilde derfor helst,
at du ikke red hjem igjen ; jeg skal skaffe dig Bosted her oster paa
Skaftafell og sende min Bror Thorgeir til at styre paa Vorsnbo.«
«Da vil somme sige, at jeg flyr derfra af Rædsel,« sagde Hoskuld,
»og det vil jeg ikke.« »Da er der al Rimelighed for, at store
Ulykker vil folge,« sagde Flose. ¡/Ilde er det i saa Tilfælde,« sagde
Hoskuld, »thi heller vilde jeg ligge ubodet, end at mange skulde faa
Ulykke af mig.« Hoskuld rustede sig til Hjemreisen faa Dage efter.
Flose gav ham en Skarlagenskappe, prydet med Guldstads lige ned
til Skjodet. Hoskuld red hjem til Vorsabo, og det er nu stille en
Tid. Hoskuld var saa venne«æl, at faa var hans Uvenner, men det
samnie Forhold vedblev mellem ham og Njaalssonnerne hele
Vin-teren. Njaal havde taget til Opfostring en Son af Kaare, som hed
Thord. Han havde ogsaa fostret Thorhall, Son af Aasgrim
Ellida-grimsson. Thorhall var en rask Karl og dygtig i alle Dele. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
