- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
332

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de Njaal, hvad der var skeet. »Harmelig Tidende er dette,« sagde
Njaal; »og ondt er sligt at höre; thi dct er vist, at saa nsr gaar
dette mig til Hjerte, at heller vilde jeg have mistet to Sonner, havde
blot Hoskuld levet. En faar holde dig dettil Gode,« sagde
Skarphedin; »du er en gainmel Mand, og det er rimeligt, at dct gaardig
nser.« -Hvad der gjor mere end Alderdommen,« sagde Njaal, »er,
at jeg ved bedre end I, hvad der vil komme efter.« »Hvad vil da
komme:: sagde Skarphedin. »Min Dod,« sagde Njaal, »og min
Kones og alle mine Sonners. »Hvad spaar du for mig?« sagde
Kaare. »Det vil falde dem tungt at raade med din Lykke,« sagde
Njaal, - og du vil blive dem alle for sterk. Intet gik Njaal saa naer
som dette, og han kunde aldrig tale derom uden at graede.

Hildegunn vaagnede og saa, at Hoskuld var borte af Sengen.
Hun sagde: »Haarde har mine Dromme va;ret og ikke gode; leder
efter Hoskuld!« De ledte efter ham Gaarden rundt, men fandt ham
ikke. Da havde hun klaedt sig. Hun farer da med to Ma:nd bort
paa Jordet. Der linder de Hoskuld draebt. Nu kom ogsaa Mord
Valgardssons Saugjaeter og sagde hende, at Njaalssonnerne og Kaare
havde faret opover derfra ; Skarphedin havde kaldt paa ham og l\-st
Drabet paa sig. »Mandigt Verk var dette,« sagde hun, »dersom en
Mand havde vaeret om det. Hun tog Kappen og torrede alt Blodet
op med den. Derpaa viklede hun det levrede Blod ind i den,
fol-dede den saaledes sammcn og lagde den ned i en Kiste. Nu sendte
hun en Mand op til Grjotaa for at sige Tidenden. Der var Mord
og havde ait sagt dem det. Ketil fra Mork ’) var ogsaa der.
Thorgerd sagde til Ketil: »Nu er Hoskuld, som du ved, dod, og nu faar
du mindes, hvad du lovede, da du tog ham i Üpfostring.« »Det
kan nok v;tre. sagde Ketil, >at jeg lovede vel meget dengang, thi
ikke taenkte jeg, at disse Dage skulde komme, som nu er komne. Her
er jeg ilde stedt, thi Niesen er naer Öinene: jeg har Njaals Datter
til Kone. »Vil du, at Mord skal lyse Drabet?« sagde Thorgerd.
»Jeg ved ikke det, sagde Ketil; »det synes mig, som öftere ondt
end godt folger med ham.« Men ikke for talte Mord med Ketil.
for det gik ham som andre, og han taenkte, at Mord vilde vaere
ham tro. 1 )eres Aftale blev saaledes, at Mord skulde lyse Drabet
og i alle Dele forberede Sagen til at komme frem paa Tinget.

*) Ketil, der var Bror af Thraain, var altsaa Farbror af Hoskuld. Ketil havde,
som for fortalt. forst taget Hoskuld til Opfostring og havde da lovet hans Mor,
Thorgerd, at han skulde hcvne ham, hvis han faldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free