Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har de voldt mig saa stor Spot og Skarn, som Thorkel maatte doie
af Skarphedin, og dette var saare vel.« Han sagde derefter til sin
Bror, Einar Tveraaing: ’) »Du skal fare med alle mine Folk og
hjalpe Xjaalssannerne, naar Retten sattes; og hvis de beli0ver Folk
naste Sommer, skal jeg selv hjaelpe dem.« Finar vilde gjerne dette
og lod det sige til Aasgrim. Aasgrim sagde: »Der er ikke mange
Hovdinger slige som Gudmund.« Siden fortalte han Njaal det.
Sigfussonnerne lyste Sagen paa Lovberget og spurgte efter
Verneting og Hjemstavn. Fredags Aften skulde Retten saettes.
Tinget er nu roligt til den Tid. Mange forsogte at maegle Forlig,
men Flose var uviliig, og de andre brugte store Ord, saa at det
ikke saa godt ud. Tiden led nu, til Dommerne skulde tage Sade
Fredagskvelden. Hele Tingalmuen modte da frem. Sigfussonnerne
sagte Sagen. De navnte Vidner og bod Njaalssonnerne at lyde
til deres Ed; derefter gjorde de Ed, fremsagde Klagen, lod
frem-b;ere Lysningsvidner og bod Kvidmandene at tage Sade; derpaa
bod de Modparten at rydde Kviden. Da stod Thorhall
Aasgrims-son op, navnte sig \’idner og forbod Kvidmaendene at frembare sit
Vidnesbyrd, fordi der var lovlig Indsigelse mod den, som havde
tillyst Sagen, eftersom han selv var skyldig. »Hvem mener du?«
sagde Flose. »Mord Valgardsson,« svarte Thorhall; »han var med
Njaalssonnerne ved Drabet paa I Ioskuld og gav ham det Saar, som
der ikke blev navnt Gjerningsmand til, da Vidner blev opnavnte
paa Saarene. I kan ikke modsige, at Sogsmaalet er ugyldigt.«
Njaal stod da op og sagde: »Det beder jeg eder om, Hall
fra Sida, Flose, alle Sigfussonner og alle vore Mand, at I ikke vil
gaa bort, men hore mine Ord.« De gjorde saa. Han malte da:
»Saavidt jeg kan skjonne, er dette Sogsmaal nu forspildt, og det
var rimeligt, thi af ond Rod var det rundet. Det vil jeg sige eder,
at jeg elskede Hoskuld mere end mine egne Sonner, og da jeg
spurgte, at han var drabt, syntes det mig, at mine Oines sodeste
Lys var slukt; heller vilde jeg have mistet alle mine Sonner, havde
jeg blot havt ham i Live. Nu beder jeg eder, Hall fra Sida og
Runolv fra Dal, Hjalte Skjeggesson, Einar Tveraaing og Havr spake,
at I vil hjalpe mig til Forlig paa mine Sonners Vegne for Drabet
paa Hoskuld; jeg vil, at de Mand skal dommc, som dertil er bedst
skikkede.« Gissur, Havr og Einar talte da den ene efter den anden,
bad Flose om Forlig og lovede ham sit Venskab imod. Flose
s) Saa kaldet efter sin Gaard Tveran i 0yjafjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
