- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
374

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ding, som vil baere en Skraekkens Hjelm over dig; at den dat ud i
Hvamsfjorden for dig, betyder, at han vil ende sine Dage i den
Fjord; mere har jeg ikke at sige om den Drom.«

Gudrun sad og var ganske blodröd, mens Drommene raadedes,
og sagde ikke et Ord, for Gest taug. Da sagde hun: »Du kunde
vel have fundet en fagrere Tydning af Drommene; men Tak skal
du have alligevel, fordi du har raadet dem. Der er meget at tasnke
paa, hvis dette skal gaa i Opfyldelse.«

Thorvald hed en Mand; han var Sön af Haldor Garpsdals-Gode
og boede i Garpsdalen i Gilsfjorden; han varen rigMand, men ikke
nogen Helt. Han beilede til Gudrun Usvivsdatter paa Altinget, da
hun var femten Vintre gammel. Frieriet blev vel optaget, men
Usviv sagde dog, at Partiet ikke var lige; hertil svarte Thorvald
mildt, at det var Kvinden, han beilede til, ikke Penge. Saa blev
Gudrun fa;stet til ham. Usviv raadede alene over Betingelserne, og
det fastsloges, at Gudrun skulde vaere alene om at raade over deres
Gods, saasnart de kom i én Seng, og eie Haelvten af alt, hvad
enten deres Samliv blev langvarigt eller kort; han skulde ogsaa
kjobe Smykker til hende, saa at ingen Kone af samme Kaar havde
dem bedre.

Dermed red Maendene hjem fra Tinge. Gudrun selv blev ikke
spurgt, og det likte hun ikke, men det gik dog af uden nogen
Ugreie; Brylluppet stod om Hosten.

Gudrun var ikke meget glad i Thorvald, og det med Smykkerne
gav megen Moie; der fandtes ikke et stort Smykke i Vestfjorden,
som hun ikke vilde eie; og kjobte saa ikke Thorvald dem til hende,
saa bar det lös; hun brod sig aldrig om, hvad det kostede.

Paa Gaarden Hol vester i Saurbö boede Thord Ingunnsson, kaldet
saa efter sin Mor. Thord var en stor, rask Mand og en stor
Lov-mand. Han var gift med Aud, Söster til de to Brodre Thorkil
Hvalp og Knut, og boede hos dem. Aud var hverken smuk eller
hovisk; heller ikke holdt Thord meget af hende, thi han havde taget
hende for Pengenes Skyld.

Thord Ingunnsson kom jevnlig hos Thorvald og Gudrun og var
der lange Tider af Gangen, saa Folk begyndte at snakke om ham
og Gudrun. Engang, da Gudrun bad Thorvald om at kjöbe et
Smykke, svarte han, at hun kunde aldrig holde Maade, og gav hende
en Kindhest. »Nu gav du mig, hvad vi Kvinder soetter Pris paa,
en vakker Ansigtsfarve,« sagde Gudrun; »men det skal va;re sidste
Gang, jeg plager dig.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free