Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke vilde forlade ham, og med det Folge red Kjartan til Skibet.
Ilans Fraende Bolie fulgte med ham. Kalv Aasgeirsscn tog godt
imod dem. Kjartan og Bolie havde meget Gods med sig. Straks
de fik Bor, seilede de nordefter Borgarfjorden; de havde god Vind,
og snart var de ved Norge, hvor de styrede ind ti! Trondhjem.
Her fik de hore, at der havde va: re t Hovdingeskifte i Landet;
Haakon Jarl var dod, Olav Tryggvesson var kommen isteden, og
hele Landet havde givet sig i hans Vold. Kong Olav paabod
Troes-skifte i Landet; men det blev optaget ymse.
Kjartan lagde Skibet sit ind ved Xidaros. Der var mange
Is-laendinger i Norge paa den Tid og det Storfolk; de vilde allesammen
_ gjerne have reist hjem om Sommeren; men Kongen havde forbudt
dem det, fordi de ikke vilde antage den Tro, han bod dem.
Kong Olav var i Byen; han spurgte Skibets Ankomst, og at
der var Storfolk ombord.
En Godveirsdag om Hosten gik Folk ud af Byen for at svomme
i Nidelven. Da Kjartan saa det, sagde han til sine Folgesvende, at
de ogsaa skulde gaa ud med for at svomme og more sig, og det
gjorde de. Der var en Mand, som var flinkere end alle de andre.
Da spurgte Kjartan Bolie, om ikke han vilde pra ve sig med
By-manden. Men Bolie troede ikke, han kunde greie det. »Hvor er
nu din Kappelyst henne?« sagde Kjartan; »saa faarjeg til da.« »Du
faar gjore, som du selv lyster,« sagde Bolie. Saa hoppede Kjartan
ud i Elven, svommede hen til den Mand, som var den bedste
Svommer, trak ham under Vandet og holdt ham under en Stund.
Saa slap Kjartan ham op igjen; men de havde ikke vasret lamge
oppe, for den anden tog Kjartan og dukkede ham, og de var under
saa lasnge, at Kjartan tasnkte, han kunde ikke have greiet det
lasn-gere. Saa kom de op igjen; de sagde ikke et Ord til hverandre.
Tredie Gang dukkede de og var da under meget laengere, saa
Kjartan blev rsed for, hvorledes Legen vilde ende; sligt havde han
aldrig vasret ude for, tyktes han. Og da de nu kom op, svommede
de tillands. »Hvad er du for en Kar?« spurgte Bymanden, og
Kjartan sagde, hvem han var. »Du er en flink Svommer; er du
lige saa god i andre Idrzetter?« Kjartan svarte noget sent: »Paa
Island var det et Ord, at jeg duede lige meget i andre Idra:tter;
men nu har ikke det stort at sige.« »Det kommer jo an paa, hvem
en har at gjore med,« sagde Bymanden; »hvorfor sporger du ikke
mig om noget?« »Jeg bryder mig ikke om dit Navn,« sagde
Kjartan. »Du er en kjaek Kar, men du lader ogsaa til at vare stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
