Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa män kunde skjonne, det var en Volve. som der laa begravet.
Det blev altsammen fort bort, langt fra Folk.
Fire Vintre efteråt Thorkel Eyolvsson var druknet, kom det vt
Skib til Eyfjord; det tilhorte Bolie Bollesson og var mest besat med
norske Folk. Bolie havde med sig Gods og mange Kostbarheder,
som han havde faaet af Hovdinger. Han var saa glad i Pragt efter
denne Reise, at han ikke vilde gaa i andet end Skarlagen og Pell,
og alle hans Vaaben var guldindlagte. Han blev kaklet Bolie den
prude. Han kundgjorde sine Skibsfolk, at han agtede sig vest til
sit Hered og overlod dem Skib og Ladning. Og saa’red han afsted
med elleve Aland; de var allesammen kladte i Skarlagensklader og
sad paa gyldne Sadler; de var staselige .Mand, men Bolie var
den fineste; han vari en Pellskladning, han havde faaet af Kongen i
Miklagard; udenpaa den havde han en Skarlagenskappe; han var
gjordet med Sverdet Fotbiter, hvis Hjalte var guklbelagt, og Fastet
var ogsaa omvundet med Guld; paa Hovedet havde han en gylden
Hjelm og ved Siden et rodt Skjold med et gyklent Ridderbillede i;
i Haanden havde han en Dolk efter udenlandsk Skik. Hvor de kom
hen, der vendte Kvinderne sig efter Bolie og hans Folgesvende.
Med slig Stas red Bolie vestover Bygderne, til han kom til
Helge-fell med sit Folge. Gudrun tog imod ham med stor Glade. Han
dvalede ikke lange der, men red ind til Salingdals-Tunge til sin
Svigerfar Snorre og sin Hustru Thordis. Der blev stor Glade, da
de modtcs. Snorre bod Bolie til sig med saa mange Mand, han
selv vilde. Bolie tog imod Tilbudet og blev hos Snorre med de
Mand, som var komne med ham. Bolie blev meget navngjeten af
denne Reise, og Snorre viste ham meget Venskab.
Da Bolie havde varet en Vinter paa Island, blev Snorre Gode
syg; det kom ikke saa braadt, saa han blev liggende en lang Stund;
men da Sygdommen tog til, sendte han Bud efter sine Frander og
Paarorende. Derpaa sagde han til Bolie: »Det er min Yilje, at du
skal overtage Gaarden og Hovdingeskabet efter min Dod; thi jeg
agter ikke dig mindre end mine Sonner; og den af dem, som jeg
holder for den ypperste, Haldor, er for Tiden ikke her i Landet.«
Saa döde Snorre; han var sy v og seksti Aar gammel.
Gudrun var den förste Nonne og Eneboerske paa Island.
En-gang kom Bolie til Helgefell; Gudrun likte godt, at han kom
og hilste paa hende. Han sad lange hos sin Mor, og de talte
sammen om mangt og meget. Da sagde Bolie: »Der er en Ting
jeg vilde vide, lnis du vil sige mig det. Hvem af dine Mand har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
