Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af nye Godord, saaledes at de Tingmaend, der vilde, kunde slutte
sig til de nye Goder. Paa den Maadc blev der Leilighed til at
skaffe Hoskuld et Godord. Det kunde dog nok vrere, at der ved
denne Fremstilling sker Njaal nogen Uret; om end Qnsket om at
skaffe Hoskuld et Godord har vaeret Anledning for ham at drive
Sagen igjennem, saa er det dog rimeligt, at saa retsindig og lovvis
en Mand, som Njaal ellers skildres at va;re, har villet have den nye
Domstol oprettet for sine Landsma;nds Skyld, fordi der virkelig var
Trang til en saadan Förändring. Hvorom alting er, blev dette
Forslag lovtaget, og dermed var — i Aaret 1004 — i det Yaesentlige
den isländske Retsforfatning fuldendt.
Paa Altinget skabtes altsaa hvert Aar paany den överste
dommen de Magt i Landet gjennem de her naevnte Domstole. Men
her dannedes tillige den lovgivende Magt gjennem Lagretten.
Denne blev sat paa folgende Maade. Paa Lovbjerget — hvorom
straks nedenfor — var indrettet tre Rader Saeder i Kredse udenom
hinanden. Paa den midterste Rad tog Hovdingerne Plads. Hver
Hövding udnasvnte blandt sine Tingmasnd to Raadgivere, af hvilke
han lod den ene sidde foran sig, den anden bagved sig. Denne
Forsamling, som altsaa efter Aar 1004, da der var 48 Hovdinger,
talte 144 Medlemmer, hvoraf de 96 raadgivende, og hvor senere
Bisperne blev selvskrevne Medlemmer, droftede alle Lovforslag, samt
gav tillige alle Bevillinger, der fremtraadte som Undtagelser fra Loven
(f. Eks. naar man i et Tinglag vilde flytte Vaartings-Stedet, eller
forkorte Tiden for Yaartinget, eller naar man imod Regelen vilde
saette Femterdommene senere end Fjerdingsdommene). Forsaedet
i Lovretten fortes af Lovsigemanden, som tillige i det hele
forestod Altinget og var Landets ypperste Mand (se under
Lov-sigemand).
Den isländske Fristatsforfatning var, som man vil skjonne, helt
igjennem et Stormandsva;lde. Hovdingevaerdigheden vararvelig.
Den kunde vel deles, saelges, altsaa gaa over i andre ^Etter; men
dette var en fri Sag for Besidderen; Tingmaendene blev ikke spurgte.
Naar nye Godord oprettedes, bestemte Hovdingerne, hvem der skulde
have dem; naar en Gode forbrod sit Godord, bestemte ligeledes
hans Medgoder, hvilken Bonde der skulde have det i hans Sted.
Der var altsaa paa intet Punkt Valg tilstede, undtagen forsaavidt,
at naar et nyt Godord oprettedes, Tingnruendene havde Frihed til
at blive ved det gamle, eller slutte sig til det nye (noget svarende
til Sognebaandslosning). Alle Dommerne udnaevntes af Hovdingerne.
Vore Fiedres Liv. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
