Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor Indso, den störste paa Island, Olvus- eller Tingvallavatn (d.
e. Tingslette-Soen). Fra dennes nordlige Ende straekker sig en bred
Dalsaenkning op mod den forkengst udbrajndte Vulkan Skjaldbreid.
I fordums Tider, hen ge for Landet blev fundet, har denne Vulkan
udsendt uhyre Lavastromme, som mod Syd har flj-dt lige ned til
Havet og saaledes ogsaa udfyldt Dalssenkningen nord for
Tingvallavatn. Af denne svagt skraanende Lavaslette er et stort Stykke af
en Mils Bredde ud imod Soen, sunket ned, idet det underliggende
Jordsmon har givet efter som Folge af underjordiske Kystelser.
Derved opstod en Maengde Revner i Lavaen fra Nordost mod
Syd-vest, men isa:r de to uhyre Revner, som naesten jevntlobende med
hinanden i over en Mils Laengde betegner de Linier, hvor den
syn-kende Lava har brudt sig los fra den ovrige Masse; den vestlige af
disse Revner kaldes Almannagjaa (Allemands-Kloften), den
östlige I lrafnagjaa (Ravne-Kloften). Det er en Selvfolge,
atAlmanna-gjaaens vestre Va;g og I Irafnagjaaens ostre Va?g er hoiest og steilest.
Almannagiaaen er ira den vestre, lodrette Vasgs Överkant til Bunden
140 Fod dyb og omtrent ligesaa bred. Lidt nordenfor, hvor Kloften
tager sin Begyndelse, medens den steile Vestvaeg endnu fortsa?ttes
et Stykke mod Nord, falder Oksaraaen i en srnuk Fos ned over
Sknenten og gjennemstrommer i sydlig Retning den vestlige Del af
den sunkne Lavmark, d. e. Tingsletten, indtil den naar Soen. Kun
paa ét Sted kunde man vestfra komme ned i Almannagjaa, nemlig
ad en meget steil og trappedannet Sti. For at komme fra Gjaaen
op paa Tingsletten, fulgte man dens Bund mod Nord, indtil den
ophorer lige ta;t ved Oksaraaen; her forte en snevcr og brat Sti
nedad den Ryg, som Gjaaens ostre Vaeg har skudt ved Slettens
Synkning. Veien fra Tingsletten ned i Almannagjaa var altsaa et
Pas, som var let at forsvare.
’Iingsletten — »Tingvoldene« — (»Volde« betyder i det
gamle Sprog flad Mark) haevede sig svagt mod Nord og 0st. Den
var bevokset med Graes og Kratskov. Tingmjendenés Boder laa
paa begge Sider af Oksaraaen; hist og her sees Grundstene endnu.
Hovedpunktet i det hele Alting var Lovbjerget, hvor
Femter-dommen og Lagretten havde sin bestemte Piads. Det var ikke et
Bjerg i saidvanlig Mening, men en fremspringende Lavamasse, der
ved Spalter i Lavaen var skarpt adskilte fra den ovrige Slette og
dannede en naturlig Faestning. To af de tidligere omtalte Revner,
som Lavasletten har slaaet ved sin Synkning, lober nemlig sammen
imod Nord og modes naisten mod Sydost. Kun en smal Hals for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
