Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for ydedes ogsaa ofte I.ighjaelpen ved at gaa baglaends til den dode.
Foruden Lighjaelpen naevnes ofte, at man behandlede Liget efter
Skik og Brug, uden at man faar vide noget naermere. Om Fgil
horer vi, at han efter Doden ifortes gode Klaeder.
Begravelsen synes at have fundet Sted, saasnart Forberedelserne
var trufne, undertiden allerede paa selve Dödsdagen. Med Hensyn
til Ligets Opholdssted og Udbringelsen af Huset kan merkes, at naar
en Mand havde faaet en uhyggelig Dod, forte man ham undertiden
ikke ud den saedvanlige Dor, men brod Va;ggen itu bagved ham
eller ligeoverfor ham og bar ham ud gjennem Hullet; kunde man
saa ikke straks faa ham begravet, tjeldede man over ham etsteds
ude (se Egil Skallagrimsson).
Den hyppigst omtalte Begravelsesvis er Hauglaegning og mest
Hovdingers og beromte Maends; dette har vel sin Grund dels deri,
at kun Storfolks Gravhauge erindredes, men dels ogsaa fordi
flaug-Ia:gning, som kraevede meget Arbeide, ncermest indskraenkede sig til
at bruges med anseelige Maends Lig. Kllers horer vi lidet om
Haugens Bygning og Indretning.
Man brugte at lade Vaaben eller kjaert Verktoi — undertiden
endogsaa Heste og Tra;lle — og naesten beständig Kostbarheder
folge den dode i Haugen. Vaabnene skulde han have med sig til
Valhal og forevise dem paa Vaabentinget.
Undertiden begroves den dode siddende i Haugen, dertil kan
maaske ogsaa Udtryk som »hoisat« sigte. Undertiden hauglagdes
flere i én Haug, enten samtidig eller med Mellemrum; Egtefolk
hauglades ofte sammen. Undertiden hauglagdes den dode i et Skib.
Af saerlige Skikke, der naevnes at have fundet Sted ved
Haug-kegningen, kan naevnes den i Gisles Saga omtalte at »binde Helsko«.
Bautastene, der var saa hyppige i Norge, findes ikke omtalte paa
Island.
Ringere Folks Begravelse omtales kun leilighedsvis, f. Eks. naar
de i en Kamp faldnes Behandling naevnes, men de Oplysninger,
vi heraf kan hente, indskraenker sig kun til, at vi ser, at de ikke
altid hauglagdes.
Rovere, Troldmaend o. 1. synes man altid at have begravet paa
en mindre ordentlig Maade, nemlig ved at dysse dem d: at kaste
en Stendynge over dem.
Blev en Mand draebt, var det Pligt at tilhylle hans Lig; forsomtes
det, betragtedes Drabet som Mord, der medforte Fredloshed.
Til-hyllingen kunde ske med Muld, Sten, Ho, Torv eller lignende; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
