Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frasndskab er forpligtede til at reise Paatale mod draebt Mands
Bane-mand.
Egteskab. Egteskabet opfattedes af Nordmandene i Hedenold
vassentlig fra et retsligt, ikke religiöst Synspunkt. /Etten spillede
her, som överalt, den storste Rolle, og et Egteskab betragtedes som
et Förbund mellem to /Etter. Kristendommens Indforelse udovede
vistnok nogen Indflydelse her i Retning af at give Pagten et mere
religiöst Prag, men i det vaesentlige beholdt den dog sin gamle
Karakter.
For at Egteskabet skulde vaere fuldkommen lovligt, maatte
Konen vaere mundi lceypt o: erhvervet efter lovlig Overenskomst
mellem Mandens og Kvindens ^Et. Mundr synes nemlig oprindelig
at vaere Navnet for Indbegrebet af de Vilkaar, som fra begge Sider
gjordes med Hensyn til Egtefaällernes og isa;r da Hustruens Formue.
Denne forelobige Overenskomst udgjorde Hovedsagen ved det
saa-kaldte Fzestemaal, hvorved Konen, som det hed, festedes eller
trolovedes Manden.
Det, som ved denne Leilighed i Vidners Nasrvaer aftaltes, var
forst Konens Hjemmegift (heimanfylgja) og dermest, hvad Manden
skulde leegge herimod eller den saakaldte Ti Igift (tilgjof, gagngjald).
Samtidig kunde ogsaa bestemmes, hvad der skulde gives til Morge
n-gave (linfc, bekkjargjaf) o: den Gave, Manden skulde give Konen
efter Brylluppet; ogsaa anden Aftale om Formue, Bryllupstid o. s. v.
kunde trasffes ved Fa;stemaalet.
Ved Fiestemaalet blev angjaddende Faestemand (fcstarmaör)
og Fa;stekone (festarJcona). Derved indtraadte allerede et
Rets-forhold mellem bege Parter, hvilket fra ingen af Siderne ustraftet
kunde brydes. Var ingen saeregen Aftale givet ved Faestemaalet,
skuide Brvlluppet holdes inden ét Aar. Unddrog Fzestemanden.
sig uden gyldig Grund fra sin Forpiigtelse at tage Konen, da var
han fredlos (utlagr). Tog Fa:stekonen frivillig en anden end den,
hun var festet til, saa blev ikke blot hun fredlos, men ogsaa hendes
Giftningsmand (giptingarmaör) o: den, som havde afgjort
Gifter-maalet paa hendes Vegne (i Regelen hendes nasrmeste Slegtning.)
Ved Brylluppet (bruökaup, bruöhluup), som man gjerne gjorde
saa talrigt og pragtfuldt som muligt, udrededes Hjemmegiften fra
Brudens Side og Tilgiften fra Brudgommens under alle tilhorende
Sikkerhedsformer og i opnasvnte Vidners Overvser.
Lovene om Retsforholdet mellem Egtefaellerne gja;lder vaesentlig
deres Formue. Styrelsen af denne paa begges Vegne og til begges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
