Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husfruens Uvilje mod Frillen overfortes i Regelen ogsaa paa hendes
Afkom.
Frillebarnet havde ingen Arveret; hvis Faderen ikke destomindre
vilde gj0re ham arveberettiget, maatte han have de egtefodte Sonners
Tilladelse; ellers kunde han ifolge Loven ikke give ham en Vaerdi, der
översteg 12 Orer.
At det. ansaaes for en Skam at vsere uegtefodt, og, endnu
mere, Trielkvindebarn, sees af de mange Steder, hvor disse eller
lignende Udtryk benyttes mere eller mindre som Skjaeldsord.
(Kaalund.)
Gjestebud, veitsla, bena;vnes ogsaa ofte dryMja, fordi Drikken
der var Hovedsagen. Gjestebudet havde forskjellige Navne, dels
efter Maaden, det holdtes paa, dels efter Anledningen eller Tiden,
det gik for sig paa. Indbydelsen til et Gjestebud fandt Sted en
god Stund — ofte flere Maaneder forud, for Gjesternes Bekvemhed;
Veiene var ofte lange. Man fik samtidig vide, hvor mange Dage
det skulde vare, og undertiden tilfoiedes, at ingen af Gjesterne
skulde gaa bort uden Gaver. Gildeskaalens Vaegge behasngtes med
Taepper (tjeld), Bsenkene belagdes med Hynder eller Da;kker,
Bord-toiet oppudsedes o. s. v. Gjesterne kom ialmindelighed henimod
Aftenen, den Dag Gjestebudet skulde begynde. Naar de kom ind,
var Kvinderne rede til at modtage Reiseklaederne og Kvindernes
Pyntesager, som de senere skulde stase med. Ved en slig
Mod-tagelse gik det livlig og forvirret til, isaer i aeldre Tider, da
Kog-ningen foregik i selve Skaalen, hvor Gjesterne modtoges. Naar de
var komne til Ro, indtog enhver den ham anviste Plads, Maendene paa
Langbaenken, Kvinderne paa Tverpallen. At skikke Folkene til
Sasde (skipa mönnum i seeti) rigtig efter hvers Stand var en vigtig
Sag. Fors0mmelse i dette Stykke kunde tidt vaekke Misnoie og
Fiendskab. Naar alt Folket var kommen tilsaede, og Husbonden
havde lyst Fred over Laget, blev der baaret Vaskevand (handlaug)
om til Maend og Kvinder, ofte af Husfruen selv. Saa fremsattes
Bordene, og Maden kom frem; forst naar man havde spist lidt,
begyndte Skjamkningen. Drikken fortsattes ogsaa, efteråt Maden og
Bordene var tagne bort. Skaaler (minni) blev udbragt enten af
Husbonden eller af en, han dertil havde udnaevnt. De blev i
He-denskabets Tid drukne til Gudernes Minde, i de kristelige til Kristi,
Jomfru Marias eller andre Helgeners. Forresten drak man enten
Omgangsskaaler, slig at alle kom at drikke omtrent lige meget,
eller to og to, Gjenboere eller Sidemaend slog sig sammen for hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
